06.07.22 DIB Nyheder

DI: Konkurserne viser opadgående tendens

Juni bød på 259 konkurser blandt aktive selskaber i Danmark. Antallet af tabte jobs som følge af konkurser er klart stigende.

- Konkurserne fortsætter den opadgående tendens. Omfanget er konkurser er klart stigende. Flere jobs går nu tabt som følge af virksomheder der ender i en konkurs, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

- Prisstigninger og materialemangel presser generelt mange virksomheder på økonomien. Fordyrelser og forsinkelser rammer virksomhederne og kan gøre det svært for nogle, at få økonomien til at hænge sammen, siger Allan Sørensen.

- Især byggevirksomhederne er udfordret af stigende omkostninger og forsinkelser, som presser lønsomheden i byggeprojekterne. Hertil kommer at usikkerhed og stigende renter får en del af deres kunder til at trække følehornene til sig. Vi kan forvente, at se flere konkurser inden for eksempelvis byggeriet, siger Allan Sørensen.

Der er flere forhold som fører til et stigende antal konkurser.

- En normalisering af virksomhedsdynamikken i dansk erhvervsliv fører til flere konkurser. Udløbet af mulighederne for lån og kompensation sætter sammen med stigende omkostninger og lavere vækst flere virksomheder under pres, siger Allan Sørensen.

- Vi snakker ikke så meget om corona mere, men der er stadig en del virksomheder som stadig døjer med økonomiske følgevirkninger. Virksomheder med afdragsordninger og misligholdte lån kan ende i en konkurs i den nærmeste fremtid, siger Allan Sørensen.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret indhold