Arbejdsløsheden i Moldova er med blot 2% den laveste i Europa. Men samtidig er kun 40 procent af den arbejdsduelige befolkning i beskæftigelse.

- Det vidner om, at der er en enormt stor gruppe, der arbejder i den uformelle sektor uden løn under sygdom, pension eller et sikkert arbejdsmiljø. Det skal der være styr på, hvis landet skal kunne optages i EU. Derfor hjælper vi over det kommende år arbejdsgiverorganisationen the National Confederation of Employers of Moldova (CNPM) - som vi indgik samarbejde med i 2021 - med at få flere moldovere ind på det formelle arbejdsmarked, forklarer Marie Gad, chef for DI’s afdeling for Global Udvikling og Bæredygtighed. 

Moldova har nemlig pr 23. juni fået tildelt status som kandidat til optagelse i den Europæiske Union. Dermed er landet kommet et stort skridt tættere på fuldbyrdet medlemskab af EU.

Siden 2014 har det lille land mellem Ukraine og Rumænien haft en associeringsaftale og i 2016 trådte en vidtgående og bred frihandelsaftale med EU i kraft. Men få havde forventet, at titlen som kandidatland var lige rundt om hjørnet. Det gælder også Moldovas beskæftigelsesminister Marcel Spatari:

- Vi er meget glade for, at Moldova nu er et kandidatland, og vi er meget taknemmelige over Danmarks støtte af forslaget. Samtidig er vi utrolig bevidste om, hvorfor vi har fået den status, forklarer den 40-årige minister.

Muligheden er nemlig opstået på grund af Ruslands invasion i Ukraine.

- Krigen er uhyre tragisk. Men nu må Ukraine og Moldova handle for at kunne udnytte den mulighed, vi har fået. Der venter os et bjerg af arbejde for at kunne det. Det gælder især på Moldovas arbejdsmarked, siger Marcel Spatari.

Arbejdsgiverorganisation og fagforening spiller nøglerolle

For at blive optaget i EU skal et kandidatland indføre EU’s samlede regelsæt. En stor del af reglerne handler om forhold på arbejdsmarkedet. Derfor kommer den lokale arbejdsgiverorganisation og fagforening til at spille en nøglerolle i at få dem tilpasset de moldoviske forhold bedst muligt.

Men Moldovas økonomi er præget af store strukturelle udfordringer med dårlige rammevilkår, for få udenlandske investeringer og et støt faldende indbyggertal blandt andet som følge af, at særligt veluddannede moldovere forlader landet til fordel for bedre muligheder i EU.

- Moldova har i dag et BNP, der er 25 procent lavere end det var, da Sovjetunionen faldt. Samtidig er landets arbejdsmarkedsorganisationer svage og formår kun i lav grad at påvirke rammevilkårene. Så det er et land med store udfordringer, og Danmarks indsats vil kunne gøre en reel forskel, siger Marie Gad.

Stærkere organisationer skal forbedre arbejdsmarkedet

Opgaven skal blandt andet løses ved at DI og 3F styrker de lokale arbejdsmarkedsorganisationer, så de kan forbedre kvaliteten og implementeringen af deres to- og trepartsaftaler.

- I Moldova er det traditionelt regeringen, der bestemmer på arbejdsmarkedet. Med den danske støtte kan vi øge vores kapacitet til at indgå aftaler med fagforeningerne og dermed få større indflydelse på lovgivningen på arbejdsmarkedet, siger Vladislav Caminschi, administrerende direktør i arbejdsgiverforeningen CNPM.

- Jeg er meget imponeret over, hvordan de danske arbejdsmarkedsorganisationer har brugt kollektive aftaler til at skabe et fleksibelt arbejdsmarked med lav arbejdsløshed og velbetalte job. Det vil være vigtigt både for at vi kan øge arbejdsudbuddet i Moldova og lave de reformer, der er nødvendige, hvis Moldova skal kunne blive optaget som fuldbyrdet EU-medlem.

Moldovas beskæftigelsesminister Marcel Spatari støtter også op om, at arbejdsmarkedsorganisationerne får en større rolle i fremtiden:

- Vi har ikke været gode nok til trepartsdialog i Moldova. Jeg håber, at arbejdsmarkedsorganisationerne med Danmarks hjælp kan øge deres kapacitet til at indgå i sådan en dialog, og at vi sammen kan lave stærkere institutioner. Det ville gøre en stor forskel på vores arbejdsmarked, siger Marcel Spatari.

FAKTABOKS

• DI’s indsats i Moldova foregår under Den Ny Demokratifond.
• Demokratifonden ledes af et konsortium, der foruden DI består af 3F, International Media Support, Dansk Ungdoms Fællesråd og Dansk Kulturinstitut.
• Den støtter projekter med civilsamfundsorganisationer i Ukraine, Moldova, Georgien, Belarus, Armenien og Aserbajdsjan.
• Udenrigsministeriet finansierer fonden som en del af Naboskabsprogrammet.