Hvor Italien i dag har lige knap 60 millioner indbyggere, så vil Italiens befolkning frem mod 2050 falde til 52 millioner og frem mod århundredeskiftet blive halveret til 30 millioner, viser prognose.

Illustration: Morten Voigt
14.07.22 DIB Nyheder

Massiv affolkning truer store dele af Europa

Europæerne får langt fra nok børn til at opretholde befolkningen. Og krigen i Ukraine kan skubbe yderligere på den udvikling. Det kan skabe en endnu voldsommere kamp om arbejdskraften i de kommende årtier, end den vi oplever i dag, forudser eksperter.

Europa er under forandring. I årtier har vi været vant til, at næsten alle europæiske lande dag for dag fik flere indbyggere. Nu står vi imidlertid på tærsklen til en helt ny æra, hvor flere af Europas største lande vil se deres befolkningstal skrumpe – og det vil, som årene går, blive med millioner af indbyggere.

De voldsomme ændringer i befolkningsstrukturen fremgår af en befolkningsprognose, som professor Stein Emil Vollset fra The Hans Rosling Center for Population Health ved University of Washington i Seattle, USA, har foretaget for DI Business.

I prognosen indgår data om fertilitet, brug af kontraception, sygdomme, dødsrater, uddannelsesmønstre, migration og andre variable, der har betydning for udviklingen i befolkningen.

– Det er en meget voldsom udvikling, som vi ser i dele af Europa. I Portugal, Spanien, Italien og Grækenland vil befolkningstallet blive halveret frem mod år 2100. Og det samme gælder for Bulgarien, Slovenien, Tjekkiet, de baltiske lande, ja faktisk hele Østeuropa. Det er ret vildt, siger Sten Emil Vollset over en telefon fra Seattle.

Han fortæller, at befolkningsprognosen oprindeligt blev udviklet som en del af The Global Burden of Disease Study fra University of Washington og udgivet i det ansete medicinske tidsskrift The Lancet. For DI Business har professoren imidlertid brudt tallene ned, så det fundamentale skifte i Europas befolkning kan følges femår for femår helt frem til 2100. 

Læs også: Trods krig og krise: Virksomhederne kunne ansætte yderligere 38.000 medarbejdere

Italiens befolkning bliver halveret

Så hvad viser tallene?

En mildest tal vild udvikling i store dele af Europa. Tag eksempelvis et land som Italien. Hvor Italien i dag har lige knap 60 millioner indbyggere, så vil Italiens befolkning frem mod 2050 falde til 52 millioner og frem mod århundredeskiftet blive halveret til 30 millioner.

Ligeledes kan Spanien se frem til, at befolkningen vil falde fra de nuværende 47 millioner til 23 millioner. Og Grækenlands befolkning vil falde fra 11 til 5 millioner.

Og kigger du mod Østeuropa, finder du lignende markante fald i befolkningen. Som helhed står Østeuropa til et fald i befolkningen fra 209 til 134 millioner indbyggere frem mod 2100.

Men er det ikke langt ude i fremtiden, alt det her vil ske? Nej, slår professor Stein Emil Vollset fast.

– I Syd- og Østeuropa er udviklingen allerede i gang. Her er befolkningstallet toppet, siger han og påpeger, at udviklingen også genfindes i andre befolkningsstudier, eksempelvis fra FN.

Danmark ser i den sammenhæng ud til at være en ø af stabilitet. Først stiger Danmarks befolkningstal en smule frem mod 2050, hvor det anslås at være 6,2 millioner, derefter flader det ud, og falder så en smule tilbage.

Læs også: Jagten på IT-specialister: Kairo er overset lokation

Det er gået af mode at få børn

Forklaringen på voldsomme ændringer i Europas befolkning i de kommende år er i høj grad, at fødselstallene i mange lande er raslet ned og nu befinder sig på et historisk lavpunkt. Det fortæller professor Danny Dorling fra Oxford University, der også er forfatter til bogen ”Why Demography Matters”, og som i lighed med sin amerikanske professorkollega forudser et meget forandret Europa.

– Antallet af børn, som kvinder i Europa føder, er faldet støt siden 1960’erne. Og det uanset der i mange lande er introduceret mere forældreorlov, mere økonomisk støtte til nybagte forældre og bedre pasningstilbud. Der er absolut ikke nogle tegn på, at udviklingen er på vej til at stoppe, siger han.

Danny Dorling fremhæver, at det i store dele af Sydeuropa er blevet normen for kvinder kun at få ét barn. I hans optik hænger det også sammen med, at i takt med at meget arbejde er blevet fysisk lettere, så er det ”hårde” arbejde i manges øjne at have børn.

– At få og opdrage børn er i dag det hårdeste arbejde, som mange kommer til at udføre, siger han og tilføjer, at det i mange lande kort og godt er gået af mode at få børn.

– Normalt tænker vi ikke på det at få børn, som værende en modeting. Men du kan ikke undervurdere, hvad det ”normale” betyder for folks valg. Og i mange lande er det normale blevet at få ét eller ingen børn.

Corona har ikke ført til et babyboom

Kigger du på tallene fra FN’s fertilitetsopgørelser, er det da også en fuldstændig vild udvikling, som har fundet sted i mange lande.

For Europa som helhed er antallet af børn per kvinde faldet fra 2,92 i starten af 1950erne til 1,67 i de indeværende femår, 2020 – 2025. Her skal det selvfølgelig med, at ingen naturligt kan få 1,67 børn, så det er et gennemsnitstal.

Tallene for Europa som helhed dækker blandt andet over, at antallet af børn per kvinde i Spanien er faldet fra 2,53 i starten af 1950erne til 1,39 børn i dag. I Italien fra 2,36 til 1,30. Og i Grækenland fra 2,55 til 1,33. Endnu vildere er det gået for sig i Østeuropa, hvor der i Polen eksempelvis er sket et fald fra 3,63 til 1,47 og i Tjekkiet fra 2,74 til 1,33. I Danmark er antallet af børn per kvinde faldet fra 2,27 til 1,73.

Det mest slående er dog, at der ikke er et eneste land i Europa, der har en fødselsrate på over 2,1 børn per kvinde i indeværende femår, som ellers er det, der skal til for at opretholde befolkningen.

Og udviklingen forventes ikke at ændre sig i de kommende årtier ifølge FN’s prognoser. Prognoserne kan endog vise sig at være for optimistiske, mener professor Danny Dorling.

– FN har en tendens til at tro, at vi efter en periode med få børn vender tilbage til ”normalen”, som i FN’s optik er en opretholdelse af befolkningen. Men der er bare ikke noget bevis for, at det sker. Tværtimod, siger professoren, der også henviser til, at tanken om at corona og de mange hyrdetimer i ly af nedlukningen skulle have ført til en masse småbørn – ikke har vist sig at holde stik.

Samtidig kan Ruslands invasion af Ukraine mindske lysten yderligere til at sætte børn i verden.

– Krige får normalt folk til at udskyde deres planer om at få børn, siger Danny Dorling og tilføjer, at han ikke tror på, at der kommet et nyt babyboom, hvis vi igen har fred får fred i Europa.

Færre og ældre europæere

Svaret på det forestående befolkningstab kunne være, at der blev importeret mere arbejdskraft ind til Europa fra resten af verden. Men som de befolkningsprognoser, som professor Stein Emil Vollset har foretaget for DI Business – og som både medregner migrationsmønstre, fødsler og dødsrater – viser, så er det slet ikke nok til at opretholde befolkningen i Europa – ej heller arbejdsstyrken. Dertil kommer, at der i mange lande også er en politisk og folkelig modstand mod mere indvandring.

– Det kommer til at have stor betydning for økonomien, når arbejdsstyrken begynder at skrumpe, siger han og påpeger, at der samtidig kommer en efterspørgsel på flere hænder fra en stadig aldrende befolkning.

– Aldringen kommer virkelig til at tage til i de kommende år – og det i et helt andet tempo, end vi har kendt til tidligere, siger Stein Emil Vollset.

Effekten af denne udvikling i resten af Europa vil vi også kunne komme til at mærke i Danmark, mener professor Carl-Johan Dalgaard fra Københavns Universitet, der også er formand for Det Økonomiske Råd.

– Man skal ikke være blind for, at er der noget, som har øget et kolossalt bidrag til dansk økonomi over de sidste 10 år, så er der tilgangen af arbejdskraft fra udlandet – ikke mindst fra Østeuropa. Medfører de demografiske forandringer, at der bliver en mindre arbejdsstyrke, så kan det selvfølgelig også betyde, at der vil være færre, der vil søge til Danmark, siger han.

Professor i økonomi Michael Svarer fra Aarhus Universitet forudser også, at vi i Danmark kommer til at sande, at Østeuropa nok ikke længere kan være det samme reservoir af arbejdskraft for danske virksomheder.

– Det er ikke kun Danmark, der har mangel på arbejdskraft. Og med den demografiske udvikling og stadig mere velstående lande i Østeuropa, så må vi nok forvente, at der bliver endnu mere kamp om arbejdskraften, siger han.

Automatisering bliver endnu vigtigere

Hvor hårdt, udviklingen kommer til at ramme europæisk økonomi, afhænger dog i høj grad også af, hvor gode vi i de kommende årtier er til at automatisere og digitalisere funktioner, der i dag skal menneskehænder til. Og samtidig er der også den mulighed, at Europa åbner mere op for migration ude fra, mener professor Stein Emil Vollset.

Han peger på, at Japan, som er kendt for at være et meget lukket samfund, er begyndt at importere sundhedsarbejdere fra andre dele af verden til at tage sig af den hastigt aldrende befolkning, som vel at mærke falder sammen med, at japanerne år for år bliver færre og færre.

– Samtidig skal du selvfølgelig være opmærksom på, at vi har at gøre med prognoser. Der er ingen garanti for, at verden kommer til at se sådan ud, selvom vi har mange variabler med. Det kan både udvikle sig mere og mindre drastisk, siger Stein Emil Vollset.

Ifølge professor Danny Dorling fra Oxford University behøver faldet i Europas befolkning heller ikke nødvendigvis at være en katastrofe. Han håber på, at det vil tvinge os til at overveje en ekstra gang, hvad der skal menneskehænder til at gøre, og hvad der lige så godt kan gøres af en maskine.

– Hvis nu affolkningen betyder, at der bliver færre baristaer til at brygge kaffe, så går det nok. Jeg lever fint med kaffe brygget af en maskine. Det afgørende er, at vi tænker os om, og automatiserer hvor der kan automatiseres og ikke spilder de menneskelige ressourcer, siger han. 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen

Peter G. H. Madsen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3832
  • Mobil +45 2974 3995
  • E-mail pema@di.dk

Relateret indhold