05.08.22 DIB Nyheder

Ufattelig stærk jobrapport sender amerikansk ledighed ned på laveste niveau siden 1969

"Kongetallet" fra USA viser, at det amerikanske arbejdsmarked stadig er stand til at skabe mange nye jobs.

Beskæftigelsen i USA steg med 528.000 i juli. Ledigheden forbliver uændret på 3,6 procent, viser det amerikanske "kongetal".

- Det er en ufattelig stærk jobrapport. Kongetallet viser, at det amerikanske arbejdsmarked stadig er stand til at skabe mange nye jobs. Ledigheden er nu sendt ned på det laveste niveau siden 1969, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

Den amerikanske økonomi er kommet i modvind af høj inflation og adskillige renteforhøjelser, men arbejdsmarkedet fortsætter altså de positive takter. 

- Den meget lave ledighed i USA er et klart tegn på at arbejdsmarkedet stadig er under et stort pres. Den store beskæftigelse og lave ledighed giver den amerikanske centralbank gode muligheder for at lave en markant opstramning af pengepolitikken, da det blot vil ende med at tage lidt at trykket på arbejdsmarkedet og inflationen, siger Allan Sørensen.

Inflationen i USA ligger aktuelt på 9,1 procent.

- Kombinationen af et stærkt arbejdsmarked og en høj dollarkurs er virkelig guf for danske virksomheder som vil eksportere til USA. Den store beskæftigelse understøtter privatforbruget, mens den stærke dollar gør danske varer billigere for amerikanerne, siger Allan Sørensen.

Han påpeger, at amerikanerne over det seneste år har købt danske varer og tjenester for mere end 220 milliarder kroner.

- På trods af modvind fra lavere vækst og højere rente kan vi forhåbentlig udbygge den rekord i den kommende tid, siger Allan Sørensen.

Læs også: Amerikansk klimaaftale kan sende dansk eksport på himmelflugt

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret indhold