Regeringen og Folketinget har i den grad øget tempoet for de politiske beslutninger. Forleden vedtog et bredt flertal at femdoble produktionen af strøm fra havvindmøller inden 2030. I den samme periode vil forligspartierne firedoble produktionen af strøm fra vindmøller og solceller på land.

Årsagen er naturligvis, at vi står midt i to alvorlige kriser - klimakrisen og energikrisen. Sidstnævnte vil for alvor bryde ud, hvis den russiske gas helt stopper med at flyde til Europa. Derfor skal politikerne have stor ros for at vise samlet beslutningskraft. Vi har brug for meget mere grøn strøm, og det skal gå hurtigt.

Den store udfordring bliver nu at føre de politiske beslutninger ud i livet. Og der skal vi altså også sætte farten gevaldigt op i forhold til i dag. Først og fremmest bør myndighederne maksimalt bruge to år på at planlægge en kommende havvindmøllepark. Hvis myndighedsbehandlingen, udbuddet og byggeriet af fremtidens havvindmølleparker tager lige så lang tid, som det har gjort hidtil, vil ingen af de vedtagne havvindmøller stå på havet i 2030.

Havvindmølleparken på Kriegers Flak ud for Møn blev vedtaget i 2012. Den stod klar i 2021 – efter ni år. Havvindmølleparken Thor ud for den jyske vestkyst blev vedtaget i 2018 og ventes at producere strøm i 2027 – efter ni år. Det er også vanskeligt på land. Antallet af vindmøller har ikke rokket sig ud af stedet i de seneste fem år. Det skyldes naboklager, miljøhensyn og mange andre forhold.

Med de grønne ambitioner vi har, er det ikke godt nok, at det tager 9-11 år, fra man begynder planlægningen af en havvindmøllepark, til møllerne står på havet. Alle dele af processen må gå hurtigere. Vi har brug for den grønne strøm her og nu, hvor vi skal væk fra naturgas. Og vi får brug for endnu mere grøn strøm i fremtiden, når vi skal producere bæredygtige brændstoffer til lastbiler, skibe og fly.

Regeringen bør hurtigst muligt levere en samlet køreplan, som konkret viser, hvordan vi kommer i mål i 2030. I planen skal stå, hvor møllerne skal opføres, hvornår de skal stå klar, og hvordan de skal integreres i energisystemet. Samtidig er der brug for, at der allerede i år kommer nye rammer for udbuddene, som inkluderer for eksempel bæredygtighed og innovation, så investorer og leverandører ved, hvad de har at gå efter.

Det er principielt vigtigt få besluttet, hvor stor en del af vindmøllerne, der skal kobles på ledningsnettet. Strømmen kan i stedet bruges direkte til at producere brint. Det er en helt ny forretningsmodel for de virksomheder, som investerer i vindmøllerne. Samtidig skal vi finde ud af, hvor meget staten skal have for at ”leje” havbunden ud. Den tid, hvor vindmøllerne fik offentlig støtte, er forbi.

Som skrevet bør myndighederne maksimalt bruge to år på at lægge rammerne for en havvindmøllepark, fra den er vedtaget af Folketinget. Med en overordnet plan kan vi komme i gang, men myndighederne skal også være villige til at tage chancer. Udviklingen går stærkt, og den havvindmøllepark, vi bygger i 2028, kommer helt sikkert til at have andre vilkår end den, vi bygger i 2024. Vi bevæger os på et nyt territorium, og det betyder, at både myndighederne og offentligheden må acceptere, at der kan ske fejl.

Det er heldigvis ikke nyt for os at opføre vedvarende energianlæg. Vi har mange erfaringer, vi kan trække på, og virksomhederne er risikovillige og klar til at investere store summer. Senest har Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) tilbudt at opføre en energiø i Nordsøen uden statslige tilskud.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har i interviews meldt ud, at markedet og virksomhederne skal have en større rolle, mens myndighederne skal slippe noget af kontrollen. Det lyder som den rigtige vej at gå, og vi vil holde ham op på, at det sker.

I DI tager vi nu en række initiativer, som skal være med til at øge hastigheden. Vi skaber en ny stærk afdeling internt, som skal arbejde med grøn omstilling. Og vi opretter en Nordsøalliance med repræsentanter fra virksomhederne, der producerer vindmøller, energiselskaberne, investorerne, de grønne organisationer og myndighederne. Der vil vi sætte fingeren på alle forhindringer, der opstår i forbindelse med planlægningen og byggeriet af de kommende havvindmølleparker. Vi skal have udfordringerne løst hurtigt, så vi forhåbentlig lykkes med de flotte ambitioner om at femdoble produktionen af strøm fra havvindmøller i 2030.

Denne kronik er første gang bragt i dagbladet Børsen mandag den 11. juli 2022.