- Ingen kommuner kan hvile på de grønne laurbær. Danmark har et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030, derfor skal alle i arbejdstøjet i dag for at komme i mål, siger DI’s chef for DI Klima, Grøn omstilling og Energi.

26.08.22 DIB Nyheder

9 af de 10 grønneste kommuner ligger i Jylland

I Dansk Industris årlige undersøgelse af kommunernes grønne udvikling har virksomhederne vurderet, at det går langt bedre med den grønne indsats i Jylland end på Sjælland. Få det fulde overblik over kommunernes placering i bunden af artiklen.

Jyske kommuner er klart bedre til at gøre en grøn indsats end de sjællandske kommuner. Det viser Dansk Industris årlige undersøgelse, hvor over 7.900 virksomheder fra hele landet er blevet spurgt om deres tilfredshed med kommunens indsats for den grønne udvikling.

Helt i top på listen står Skive, efterfulgt af Odder, Herning, Silkeborg og Frederikshavn. Først på en sjetteplads kommer den sjællandske kommune Lejre. Og på de efterfølgende pladser står der igen jysk dominans på dagsorden. Den første fynske kommune kommer ind som nummer 18, det er Nordfyns kommune, mens Bornholms kommune kommer ind som nummer 85.

Ifølge Anne Højer Simonsen, chef for DI Klima, Grøn Omstilling og Energi, er det imponerende at se, hvordan de jyske kommuner går til arbejdet.

- Der er en perlerække af jyske kommuner, der virkelig har taget den grønne udvikling til sig. Dels har de et godt samarbejde med virksomhederne om den grønne udvikling. Dels har kommunerne taget nogle konkrete grønne initiativer rettet mod kommunens egen drift. Og det gør en stor forskel i årets opgørelse, siger Anne Højer Simonsen.

Seks parametre bag kåring

DI’s opgørelse er baseret på syv parametre. Fire statistiske og tre spørgsmål til virksomhederne. De tre spørgsmål handler om grønne indkøb, initiativer fra kommunen, der understøtter virksomhedernes mulighed for at udvikle sig grønt og kommunens fokus på at fremme bæredygtig transport. Statistikken måler på energimærkningen af kommunale bygninger, genanvendelse af affald og andelen af grønne biler i den kommunale bilflåde.

- Opgørelsen giver på den måde et godt billede af, hvor ambitiøst kommunerne går til den grønne omstilling. Kommunerne er en naturlig medspiller i den lokale omstilling, den skal være med til at sætte retning for en klog og omkostningseffektiv omstilling, siger Anne Højer Simonsen.

Hun håber, at opgørelsen kan få flere kommuner til at gøre en indsats for at gøre indsats for at fremme den grønne omstilling.

- Ingen kommuner kan hvile på de grønne laurbær. Danmark har et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030, derfor skal alle i arbejdstøjet i dag for at komme i mål, siger DI’s chef for DI Klima, Grøn omstilling og Energi.

Fakta: Se din kommunes placering på DI’s opgørelse over de grønneste kommuner

Skive

1

Odder

2

Herning

3

Silkeborg

4

Frederikshavn

5

Lejre

6

Ringkøbing-Skjern

7

Vejen

8

Syddjurs

9

Struer

10

Esbjerg

11

Varde

12

Norddjurs

13

Roskilde

14

Holstebro

15

Gladsaxe

16

Lemvig

17

Nordfyn

18

Ikast-Brande

19

Sønderborg

20

Morsø

21

Assens

22

Furesø

23

Haderslev

24

Næstved

25

Vesthimmerland

26

Skanderborg

27

Rebild

28

Egedal

29

Vordingborg

30

Solrød

31

Favrskov

32

Thisted

33

Kalundborg

34

Hedensted

35

Fredericia

36

Vejle

37

Randers

38

Viborg

39

Sorø

40

Svendborg

41

Slagelse

42

Aalborg

43

Odsherred

44

Holbæk

45

Horsens

46

Kolding

47

Billund

48

Ballerup

49

Faxe

50

Odense

51

Albertslund

52

Guldborgsund

53

Frederiksberg

54

Høje-Taastrup

55

Herlev

56

Mariagerfjord

57

Brøndby

58

Vallensbæk

59

Hvidovre

60

Faaborg-Midtfyn

61

Hjørring

62

Ringsted

63

Middelfart

64

Ishøj

65

Køge

66

Aarhus

67

Nyborg

68

Tønder

69

Stevns

70

Brønderslev

71

Gentofte

72

Greve

73

København

74

Kerteminde

75

Aabenraa

76

Rødovre

77

Halsnæs

78

Jammerbugt

79

Fredensborg

80

Tårnby

81

Glostrup

82

Hillerød

83

Lyngby-Taarbæk

84

Bornholm

85

Lolland

86

Allerød

87

Dragør

88

Frederikssund

89

Rudersdal

90

Helsingør

91

Hørsholm

92

Gribskov

93

Kilde: Dansk Industri

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Anne Højer Simonsen

Anne Højer Simonsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3465
  • Mobil +45 4014 0603
  • E-mail anhs@di.dk

Relateret indhold