Hvis din virksomhed har et eller flere coronalån (momslån eller A-skattelån), så vær opmærksom på, at der er en ekstra risiko ved ikke at indberette til tiden. Du kan risikere at miste dit/dine lån. Læs mere om coronalån på skat.dk/corona

23.08.22 DIB Nyheder

Deadline: Få styr på momsen op til fristen 1. september

Omkring 475.000 virksomheder skal indberette moms senest 1. september - denne gang både virksomheder med halvårsfrist og kvartalsfrist, oplyser Skattestyrelsen.

Sveder du op til hver momsfrist, og oplever det som en stor opgave? Eller er det noget, du gør med venstre hånd i en pause?

Når momsindberetningen kan opleves som en stor opgave, kan det ifølge Skattestyrelsen være fordi, der ikke er styr på bilagene og den løbende bogføring. Derfor er det en god ide at få styr på disse ting imellem momsfristerne.

Hjælp til gode momsvaner, til at undgå typiske fejl og til indberetningen giver Skattestyrelsen på skat.dk/huskmoms

Få styr på momsen

For at få styr på momsen guider Skattestyrelsen til følgende tre gode momsvaner:

  1. Gem dine bilag – helst elektronisk. Du kan fx tage billeder af fysiske kvitteringer og sende dem til dig selv med en bemærkning om købets formål. Du kan også bruge et regnskabssystem, som ofte vil have en scanningsfunktion.
  2. Bogfør løbende, og brug gerne et regnskabsprogram. Flere programmer kan sende dine bogførte data direkte til Skattestyrelsens momsindberetning på TastSelv Erhverv ved hjælp af en API-løsning.
  3. Kan det trækkes fra? Tjek, hvis du er i tvivl. Brug for eksempel Skattestyrelsens Bogføringsguide, hvor du kan se om mobiltelefonen, mødekaffen eller læsebrillerne kan trækkes fra. Guiden kan bruges af enkeltmandsvirksomheder med eller uden ansatte og personligt ejede mindre virksomheder (PMV), og du finder den på skat.dk/bogføringsguiden

Et nul skal også indberettes

Måske er du i job, men har stadig dit CVR-nummer, eller du har flere virksomheder, hvor nogle ikke er aktive?

Selv om du ikke har haft køb eller salg i virksomheden i den seneste momsperiode, skal du stadig momsindberette; du skal da indberette et ’0’. Der skal betales en afgift på 800 kr., hvis der ikke indberettes.

Holder du ferie hen over momsfristen?

Holder du sen sommerferie og dermed hen over momsfristen, kan betalingen sættes ind i netbank i god tid. Blot husk, at datoen for betaling skal sættes til tidligst fem dage før fristen.

OBS – hvis du har coronalån

Hvis din virksomhed har et eller flere coronalån (momslån eller A-skattelån), så vær opmærksom på, at der er en ekstra risiko ved ikke at indberette til tiden. Du kan risikere at miste dit/dine lån. Læs mere om coronalån på skat.dk/corona

Først tjekker du din moms, så tjekker Skattestyrelsen din moms
Når du har indberettet momsen, tjekker Skattestyrelsen tallene. Styrelsen tjekker tal og oplysninger løbende, men gør afslutningsvis opmærksom på, at det er ens eget ansvar at håndtere momsen korrekt.

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Lene Nielsen

Lene Nielsen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3563
  • Mobil +45 2949 4402
  • E-mail lni@di.dk

Relateret indhold