Det skal være mere attraktivt at have et arbejde, mener Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, der har præsenteret et nyt udspil.

19.08.22 DIB Nyheder

DI: Mange positive ambitioner i V-udspil

Udspil fra Venstre vil gøre det mere attraktivt at arbejde. Det er sund fornuft at stille økonomisk gulerod i sigte, mener DI, der finder flere positive ambitioner i V-udspillet.

”Det skal kunne betale sig at arbejde”, lyder overskriften på et nyt politisk udspil fra Venstre. Ifølge udspillet er der 225.000 danskere, der har lille økonomisk gevinst ved at gå på arbejde i stedet for at modtage offentlige overførsler. Udspillet indeholder derfor 11 forslag, der skal bidrage til at gøre gevinsten ved arbejde større.

- Venstre skal have ros for at sætte fokus på, at flere offentlige deltidsansatte kommer over i en fuldtidsstilling for derigennem at løfte arbejdsudbuddet. Det er en god løsning for samfundet, at de mange deltidsansatte lønmodtagere i den offentlige sektor – som vi får ekstra meget brug for over de kommende år - får et stærkere incitament til at tilvælge fuldtidsarbejde, siger Kim Graugaard, viceadm. direktør i DI.

Han mener, det er sund fornuft at stille en økonomisk gulerod i sigte, når fuldtidsarbejde tilvælges.

- Vi støtter op om, at man hele tiden skal se på, hvordan man bedst fremmer fuldtidsarbejde gennem skattesystemets indretning. Skattesystemet er et væsentligt værktøj til at finde løsninger på erhvervslivets massive mangel på arbejdskraft, siger Kim Graugaard.

Han fortsætter: 

- I DI deler vi fuldt og helt enhver politisk ambition om, at det i højere grad skal kunne betale sig at arbejde for at udvikle samfundet og sikre erhvervslivet den nødvendige arbejdskraft, der holder samfundshjulene i gang. Derfor ser jeg også mange positive elementer i Venstres udspil. Både hvad angår at lette skatten på arbejde og at stramme de offentlige ydelser. Det er grundlæggende gode og sunde tanker for fremtidens Danmark.

Læs også:

Klima, hospitaler og uddannelse skal dele 1¾ mia. kr. årligt

Ellemann: Som statsminister vil jeg måles på et grønnere, rigere og friere Danmark

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold