Danske virksomheder skal have permanent adgang til det 130 procents fradrag for forskning- og udviklingsudgifter, der i 2018 blev indført. Samtidig skal der være et nyt højere loft på 100 millioner kr.

Det mener Radikale Venstre, der præsenterede forslaget i forbindelse med et pressemøde med præsentation af partiets 2030-plan.

- Det er vigtigt for os, at vi sikrer, at danske virksomheder har de mest optimale forhold til at forske og udvikle fremtidens produkter. Det er afgørende for, at danske virksomheder kan være konkurrencedygtige, og at vi kan sikre den vækst og udvikling i samfundet, som er afgørende for fremtidens velfærd og den grønne omstilling, siger finans- og politisk ordfører Andreas Steenberg.

Han fortsætter: 

- Vi ved, at det er efterspurgt hos en lang række danske virksomheder, der sammen med Dansk Industri (DI) har fremhævet fradraget som et vigtigt parameter i den knivskarpe globale konkurrence. I Danmark lever vi af at tænke nyt, og derfor skal virksomhederne også have de bedste betingelser. Derfor er det selvfølgelig med i vores 2030-plan.

Læs også: R-formand: I 2030 skal Danmark være mere robust

DI roser forslaget

Forslaget fortjener stor ros, mener politisk direktør Emil Fannikke Kiær, DI.

- Det er rigtig godt at se, Radikale Venstre have fokus på virksomhedernes vilkår for forskning og udvikling. Viden og innovation har skabt nogle af de største danske erhvervssucceser på verdensmarkedet – det er i høj grad det vores samfund lever af, siger direktøren.

Han mener, at det permanente fradrag vil gøre det attraktivt for virksomheder at placere forskning og udvikling i Danmark.

- Det gælder både eksisterende virksomheder men det vil også øge chancen for at tiltrække investeringer til Danmark, siger Emil Fannikke Kiær.

Skattekreditter kommer SMV’er til gavn

Radikale Venstre vil også øge skattekreditterne, der giver mulighed for, at virksomheder og personer kan få udbetalt skatteværdien af den del af deres underskud, der vedrører forsknings- og udviklingsaktiviteter, svarende til niveauet for forskningsfradraget.

Det vil ifølge Emil Fannikke Kjær komme særligt SMV’er og iværksættere til gavn.

- Virksomheder, som har omkostninger til forskning og udvikling i starten af deres liv, vil få stor gavn af forslaget. Det giver mere plads til investeringer i den helt nødvendige udvikling, siger Emil Fannikke Kiær.

Bunden opgave at skaffe arbejdskraft

Den radikale plan indeholder også reformer, der skal sikre flere beskæftigede i 2030. Partiet ønsker blandt andet at afskaffe efterlønnen for at øge arbejdsudbuddet med 23.000 personer.

- Vi har en historisk stor mangel på arbejdskraft. Derfor er det fortsat en væsentlig politisk opgave at sikre, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Og der skal kigges alle steder. Vi skal have flere unge på arbejdsmarkedet, flere ældre til at blive, flere deltidsansatte skal på fuld tid, og vi skal have mere arbejdskraft fra udlandet, siger Emil Fannikke Kiær.

- Det må og skal være en bunden politisk opgave for partierne på tværs af Christiansborg, og det er godt, at nogle nu tager hul på den snak forud for næste valgperiode.

Læs også: Råvare- og medarbejdermangel svækker virksomheders vækstudsigter

Offentlig sektor skal ikke vokse

Direktøren er dog mindre begejstret for, at Radikale også vil lade den offentlige beskæftigelse stige.

- Antallet af offentlige ansatte er allerede steget markant under den nuværende regering. Der er kommet flere end 30.000 ansatte til siden 2019. Hvis det offentlige tager en stor del af den arbejdsudbudseffekt, de Radikale lægger op til, så bliver der jo meget lidt tilbage til den private sektor, siger Emil Fannikke Kiær.

Han fortsætter:

 - Det større antal offentligt ansatte er ikke kun varme hænder. Vi kan se, at løftet i den offentlige beskæftigelse de senere år blandt andet har været inden for administrationsområdet, hvilket blot forstærker og accelererer en tendens med stigende beskæftigelse på det område fra 2016. Vi mener, at det er nødvendigt med en mindre offentlig sektor.

DI vil på et senere tidspunkt fremlægge sin egen 2030-plan.