Når økonomerne kigger i krystalkuglen ser de relativt få midler i statskassen til nye politiske tiltag. En analyse fra Dansk Industri viser, at det såkaldte ”frie råderum” til politiske initiativer, vil være begrænset til 1¾ milliarder kr. årligt.

- To forhold er afgørende for det begrænsede råderum: Det er den demografiske udvikling med flere børn og ældre, som med samme udgifter per borger som i dag koster 25 mia. kr. i 2030. Dertil kommer det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik, som betyder, at forsvarsudgifterne øges til 2,0 pct. af BNP inden udgangen af 2033, forklarer Morten Granzau, chef for økonomisk politik og analyse i DI.

Det bliver først besluttet i det kommende forsvarsforlig, hvor mange penge, der skal bruges i de enkelte år.

- Derfor er det også usikkert præcist hvor mange penge, Forsvaret vil lægge beslag på. Men hvis vi antager, at Danmark løfter forsvarsudgifterne omtrent lineært til 1,8 procent af BNP i 2030, er der kun 1¾ milliarder kroner årligt tilbage til politiske initiativer og investeringer inden for for eksempel uddannelse, klima, sygehuse eller skattelettelser. Grundlæggende alt det, der skal udvikle Danmark, siger Morten Granzau.

Læs analysen: Snævert frit råderum kalder på ny finansiering 

Øget offentligt forbrug giver mindre råderum

Af analysen fremgår det desuden, at det offentlige forbrug til og med i år er planlagt til at stige med godt 14 milliarder kroner, siden regeringen tiltrådte i 2019.

- Det er cirka dobbelt så meget, som den demografiske udvikling egentlig tilsiger, og det er vel at mærke uden at medregne de udgifter, som coronapandemien og krigen i Ukraine har medført, siger Morten Granzau.

Han påpeger i den forbindelse, at det frie råderum vil værre væk flere år før 2030, hvis den høje forbrugsvækst fra 2019 og til 2022 fortsætter.

- Hvis overforbruget fortsætter, vil kassen være tom længe før 2030, og der vil mangle midler til at investere mere i eksempelvis offentlig infrastruktur, reduktioner af drivhusgasser eller et stærkere dansk erhvervsliv, siger Morten Granzau.

Læs også: Engelbrecht: Danmark skal være dygtigere med få penge

Underskud på vej

I den kommende 2030-plan fra regeringen vil der være budgetteret med et underskud på de offentlige finanser på en halv procent af BNP i 2030. Eller hvad der svarer til knap 14 milliarder kr.

- Det er der politisk opbakning til som følge af det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Men underskuddet er også øremærket til forøgelsen af forsvarsudgifterne, så pengene fra underskuddet er væk, siger Morten Granzau.

Han påpeger dertil, at de 53½ milliarder kr., der er afsat til en fond til grøn omstilling, er hentet ved at fremrykke skatteindtægter fra pensioner, som var ventet i midten af århundredet, til i dag.

- Målet om at skaffe finansiering til grøn omstilling er godt, men det er problematisk at finde finansiering ved at fremrykke fremtidige ventede skatteindtægter. Det skaffer ikke nye indtægter, og samtidig øger det risikoen for, at underskuddene bliver for store i midten af århundredet, siger Morten Granzau.

Han mener i stedet, at Folketinget skal samle sig om reformer, der enten skaffer flere skatteindtægter eller giver lavere offentlige udgifter.

- Det vil være nødvendigt at bruge et eller begge håndtag, hvis der skal være penge til de mange politiske ønsker, der løbende bliver præsenteret. Ikke mindst i en valgkamp, siger Morten Granzau.

Læs også: Råvare- og medarbejdermangel svækker virksomheders vækstudsigter