Utrolig stigning i beskæftigelsen for 17. måned i træk
I juni måned steg beskæftigelsen med 7.000 personer. Det er 17. måned i træk, at der blevet flere lønmodtagere.
På trods af krisetegn i den internationale økonomi, fortsætter det danske arbejdsmarked med at præstere det ene gode resultat efter det andet. I juni måned steg beskæftigelsen således med 7.000 personer, hvilket var 17 måned med stigninger i beskæftigelsen i Danmark, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
- Det er en positiv overraskelse, at flere er kommet i job i juni måned. Det er næsten ikke til at tro på, at fremgangen fortsætter efter de seneste års allerede imponerende stigning, siger vicedirektør i DI Steen Nielsen og tilføjer:
- Der er ikke mange ledige hænder at tage af, så manglen på medarbejdere og materialer vil nok snart begynde at lægge en dæmper på fremgangen i beskæftigelsen, siger Steen Nielsen.
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.