Det skal være slut med overnormale profitter på energimarkedet fastslog EU’s topchef Ursula von der Leyen på sit årlige state of union møde. Ifølge kommissionsformanden har energiselskaberne i øjeblikket ”overskud, der aldrig har regnet med eller drømt om”.

14.09.22 DIB Nyheder

DI: EU-kommissionen vil sprænge en bombe under elmarkedet

EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen foreslår, at der indføres en særskat på grøn elproduktion. Det er DI lodret imod.

Det skal være slut med overnormale profitter på energimarkedet fastslog EU’s topchef Ursula von der Leyen på sit årlige state of union møde. Ifølge kommissionsformanden har energiselskaberne i øjeblikket ”overskud, der aldrig har regnet med eller drømt om”.

Forslaget møder imidlertid hård modstand i Dansk Industri (DI).

- EU-Kommissionen vil sprænge en bombe under elmarkedet med forslaget om en særskat på grøn elproduktion. Det er fuldstændigt uklart, hvordan det skal gennemføres, og meget vanskeligt at gennemføre i praksis, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI og tilføjer:

- Politikerne risikerer, at kvæle investeringslysten i mere grøn energi, der ellers vil kunne sikre vores forsyningskrise og sejr i klimakampen. Det er en farlig vej at gå. Det kan blive dyrt for danske producenter af vindenergi og et slag mod vigtige investeringer i Europas grønne omstilling. Mange producenter har allerede solgt deres strøm til lave elpriser ud i fremtiden, siger Emil Fannikke Kiær.

Læs også: Gigantregning vokser: 50 mia. kr. er virksomhedernes meromkostning til gas og el

50 mia. kr. i ekstraregning

Dansk Industri understreger, at man er helt enig i, at der skal gøres noget for at få elpriserne ned. Således har DI også udregnet, at det alene i år vil give en ekstraregning på 50 mia. kr. til virksomhederne. Men der er brug for bedre løsninger, end dem som kommissionen er kommet med.

Ifølge DI vil priserne blandt andet blive tvunget ned, hvis elprisen frakobles gasprisen, som i øjeblikket er tårnhøj. Det europæiske elektricitetsmarked fungerer nemlig sådan, at den dyreste energikilde løbende definerer prisniveauet automatisk. Derfor driver de meget høje gaspriser i øjeblikket hele elmarkedet op.

Dansk Industri mener derfor også, at det kan afhjælpe de trængte virksomheder, når kommissionen nu foreslår at frakoble prissætningen på el fra gaspriserne.

DI i Bruxelles gør status efter EU-tale: 3 vigtige emner for erhvervslivet

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Emil Fannikke Kiær

Emil Fannikke Kiær

Erhvervs- og Medlemsdirektør

  • Direkte +45 3377 3032
  • Mobil +45 2476 7713
  • E-mail efk@di.dk

Relateret indhold