23.09.22 DIB Nyheder

DI henter ny profil til at understøtte medlemmernes internationalisering

Mikkel Tolstrup, der kommer fra en stilling som Director, Head of Strategic Investment and Value Creation i GN Store Nord, er ansat som ny chef for DI International Business Development.

Dansk Industri (DI) dækker hele verden og har hjulpet hundredvis af medlemmer ud på nye markeder de seneste 25 år. Nu har Danmarks mest internationale erhvervsorganisation med lokale teams over hele verden ansat en ny chef til at videreudvikle vores internationale virksomhedsservices og understøtte medlemmernes etablering globalt. Valget faldt på Mikkel Tolstrup, der kommer fra en stilling som Director, Head of Strategic Investment and Value Creation i GN Store Nord.

- Danmark er et eksportland. Og det har enorm betydning for danske virksomheder - ikke mindst SMVere, at de kan få hjælp i fjerne dele af verden, når de skal løse problemer og etablere forretning. Derfor er jeg glad for, at vi har ansat Mikkel Tolstrup som en stærk og dynamisk kapacitet, der yderligere kan forstærke DI’s internationale arbejde for danske eksportvirksomheder, siger rådgivningsdirektør i DI Kinga Szabo Christensen.

Mikkel Tolstrup er ansat som chef for DI International Business Development. Han er en erfaren leder inden for international forretningsudvikling, og han har arbejdet med strategi, digitalisering og bæredygtighed som gennemgående temaer i gennem det meste af sin karriere. Før ansættelsen i GN Store Nord var Mikkel Tolstrup i Novozymes.

- At udvikle og skalere sin forretning på nye markeder spiller en afgørende rolle for virkelig mange danske virksomheder. I en verden, hvor der er stor efterspørgsel efter lige præcis de løsninger, som danske virksomheder er i stand til at levere, bliver det en spændende udfordring at forløse det store potentiale og sikre fortsat vækst på tværs af internationale markeder. Jeg glæder mig rigtig meget til at udvikle og drive DI’s internationale kommercielle aktiviteter, hvor medlemmernes succes på nye markeder samtidig er vores succes, siger Mikkel Tolstrup.

39-årige Mikkel Tolstrup begynder i DI den 1. november 2022.

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Kinga Szabo Christensen

Kinga Szabo Christensen

Rådgivningsdirektør

  • Direkte +45 3377 3905
  • Mobil +45 2949 4699
  • E-mail kisz@di.dk

Relateret indhold