Underdirektør i DI, Kim Haggren forklarer her, hvorfor EU-kommissionens forslag om selskabsledelse skal droppes.

EU blander sig utidigt i velfungerende national lovgivning

Kommissionen vil flytte reguleringen af selskabsledelse fra medlemsstaterne til EU. Det er meget betænkeligt, da reglerne for selskabsledelse i dag er nationalt reguleret og dybt forankret i det enkelte lands øvrige lovgivning og retspraksis, og er baseret på årtiers finpudsning.

Den danske model for selskabsledelse fungerer godt og er internationalt rost for at facilitere langsigtet, aktivt ejerskab. Der er ingen grund til at tro, at EU kan regulere det bedre, end vi selv kan i Danmark. Mange ting giver mening at lave fælles regler om i EU, men selskabsledelse er ikke en af dem.

Forslag blander æbler og pærer  

Kommissionens formål med direktivet er at pålægge store virksomheder i EU fælles pligter i forhold til såkaldt ’bæredygtigheds due diligence’. Denne idé støtter DI, men forslaget går videre ved udover at pålægge selskabet pligter også regulerer den interne ledelse i selskaberne. Det er unødvendigt, da virksomheders adfærd påvirkes ved at pålægge selskabet pligter. Det er også uhensigtsmæssigt, da regler for intern ledelse er en separat disciplin, der er tæt knyttet til de nationale ledelsesmodeller, og som har omfattende konsekvenser for effektiviteten og kvaliteten af ledelsen i vores selskaber. Kommissionens forslag vil tilmed ikke kun regulere den interne ledelse i forhold til bæredygtigheds due diligence, men selskabsledelse generelt.

Læs også: S: EU-forslag om selskabsledelse går for vidt

Forslaget vil svække europæiske virksomheders globale konkurrenceevne

Kommissionens forslag er som en elefant i en porcelænsbutik ved at ignorere kompleksiteten i selskabsledelse, forstyrre grundlæggende incitamentsstrukturer og knægte ejerrettigheder. Forslaget vil derfor have en lang række skadevirkninger:

- Skabe retlig uklarhed om hvornår ledelsesbeslutninger er lovlige, skabe risikoaversion og interessekonflikter i bestyrelseslokalet, invitere til retssager og svække ejernes kontrolbeføjelser.

DI forudser, at det vil svække beslutningseffektiviteten og gøre det både vanskeligere og dyrere at rekruttere ledelsesmedlemmer. Det vil give mindre værdiskabelse for både aktionærer og samfund, og generelt forringet konkurrenceevne for danske virksomheder.

Forslagene vil også gøre det sværere at tiltrække risikovillig kapital, bl.a. til at foretage satsninger på investeringer i ny grøn teknologi. Samlet set vil det derfor snarere skade end gavne bæredygtighedsagendaen, som vi alle støtter.

Forslaget strider imod Kommissionens egne principper for ”god regulering”

Kommissionens forslag blev allerede kraftigt kritiseret inden Kommissionen fremsatte det. Kritikken kom fra en bred kreds af bl.a. erhvervsorganisationer, investorer, akademikere og Medlemsstater. Selv Kommissionens eget interne kvalitetssikringsorgan – det såkaldte Udvalg for Forskriftskontrol (Regulatory Scrutiny Board) - har dumpet forslaget, endda hele to gange. Det skete bl.a. med bemærkninger om, at der ikke er dokumenteret tilstrækkeligt behov for at tilføje elementer om selskabsledelse for at nå direktivets bæredygtighedsformål, og at konsekvenserne ved at tilføje elementer om selskabsledelse ikke er tilstrækkeligt belyst – ligesom det blev bemærket, at Kommissionens konsekvensanalyse ikke har været upartisk, som den burde.

Forslaget er ikke rette værktøj til at fremme bæredygtighed

Det er helt unødvendigt at ændre på reglerne for selskabsledelse, som vi har i Danmark i dag, hvis målet er at fremme bæredygtighed. Den bæredygtige omstilling er allerede i fuld gang i erhvervslivet, og den vil kun fortsætte i fremtiden. Hvordan kunne det lade sig gøre, hvis de eksisterende regler for selskabsledelse ikke tillod det?

Størsteparten af denne udvikling er markedsdrevet, for det er i virksomhedernes egeninteresse at gribe de muligheder omstillingen giver og kræver. Målrettet lovgivning kan dog understøtte udviklingen og heldigvis er EU også i gang med en lang række gode tiltag. Det gælder bl.a. sektorspecifikke tiltag inden for stort set alle områder, samt horisontale tiltag, der vil stille krav på tværs af brancher, f.eks. en grøn taxonomi, der vil tydeliggøre hvilke aktiviteter, der er grønne, koblet med øgede rapporteringsstandarder for både den finansielle sektor og virksomheder i realøkonomien samt konkrete krav til fremme af en cirkulær økonomi, f.eks. yderligere krav til ecodesign af produkter.

Disse trends og initiativer vil kraftigt påvirke virksomheders ledelse, processer og output yderligere i en bæredygtig retning – og gøre det på en måde der ikke udgør et angreb på ledelsen af private virksomheder. Det bør være vejen frem.

Fælles front mod forslag om intern selskabsledelse

DI og de andre nordiske erhvervsorganisationer har dannet samlet front mod forslagene om intern selskabsledelse i Kommissionens direktivforslag om bæredygtig due diligence.

Den 6. september blev der således holdt et fælles Bruxelles-event om de kontroversielle forslag. Fokus var på, hvorfor den nordiske corporate governance model er en succes, og hvorfor Kommissionens forslag vil svække beslutningseffektiviteten i virksomheder og dermed deres konkurrenceevne.

I panelet indgik repræsentanter fra Carlsberg, Skanska og Nokia. De var i debat med MEP Heidi Hautala (De Grønne), som er en af Europa-Parlamentets hovedforhandlere i forhold til Kommissionens forslag om bæredygtig due diligence.