Energikrisen tager til i hele Europa. I både virksomheder og private hjem kigger man med frygt på de kommende vintermåneder. Siden starten af ​​Putins krig mod Ukraine har man kæmpet for at håndtere ekstraordinært høje energiregninger. Nu hvor der lukket og slukket helt for hanerne til Nord Stream 1, vil denne tendens kun fortsætte i den kommende tid på tværs af EU. Den sidste gasledning til Europa løber ironisk nok igennem Ukraine.

I sidste måned oplevede Tyskland energiomkostningerne stige til over 1.000 euro per megawatttime. I nabolandet Frankrig kæmper atomsektoren, som leverer omkring 70 pct. af landets elektricitet, nu også med lavere produktion. Ikke overraskende presser det landets energipriser op.

Og vi er endda kun i det tidlige efterår. Selvom vi herhjemme kan mærke, at dagene bliver både kortere og koldere, nyder det meste af Europa stadig godt af varmere temperaturer. Efterhånden som vi bladrer frem i kalenderen, vil temperaturen falde og behovet for at varme op stige yderligere. Desværre vil energiregningerne dermed også stige.

I mellemtiden har Storbritanniens gas- og elektricitetsregulator, Ofgem, nu hævet prisloftet for energiregninger til omkring 30.000 kroner om året, hvilket påvirker millioner af husstande i hele Storbritannien. Der er tale om en stigning på 80 pct., hvilket vil være uoverkommeligt for de fleste britiske husholdninger og virksomheder.

I et forsøg på at håndtere energikrisen har mange lande i Europa implementeret ordninger, som skal hjælpe befolkningen og mindske antallet af husstande, der ikke kan betale deres regninger. Italien og Spanien har indført nye skatter på de virksomheder, der tjener mest på de øgede energipriser, og tilbyder borgerne direkte økonomisk støtte til at betale deres regninger.

I Danmark har vi indført "varmechecken" til en værdi af to milliarder danske kroner, som er udbetalt til over 400.000 husstande. I Spanien, Frankrig, Tyskland og Polen har regeringerne indført skattelettelser til virksomheder og husholdninger.

Frankrig tvinger den statsejede energiudbyder EDF til at begrænse engrosprisstigninger på elektricitet til 4 pct., hvilket forventes at koste 8,4 milliarder euro. Storbritanniens nye premierminister, Liz Truss, har fremlagt lignende tiltag.

Der er et alternativ allerede i dag

På trods af de mange initiativer rundt om i Europa, kan det virke som en udsigtsløs opgave at løse energikrisen. Overskrifterne i medierne handler igen og igen om, at priserne slår nye rekorder, og at vi går en dyr tid i møde.

Men dette behøver ikke at være tilfældet. Der er et alternativ. En værktøjskasse som politikere i hele EU kan åbne allerede i dag, og som kan spille en afgørende rolle i at afbøde energikrisen. Men det kræver, at vi i Danmark og resten af EU anerkender, at vi skal bruge energien klogere og mere effektivt. Der er allerede nu en lang række energieffektive løsninger, som kan bruges. Det er f.eks. termostater, som kan spare på varmen. Varmepumper som erstatter gamle gasfyr. Genbrug af overskudsvarme fra det lokale supermarked.

Listen over eksempler er lang og mangfoldig, men fælles for løsningerne er, at hvis de ikke tages i brug, vil det skabe unødvendige vanskeligheder for millioner af familier og virksomheder i hele Europa den kommende vinter. For eksempel forventes halvdelen af ​​alle britiske husstande nu at blive kastet ud i energifattigdom.

Det giver ingen mening ikke at bruge energieffektive løsninger til at afbøde de værste konsekvenser. Teknologierne eksisterer. Det er ikke fugle på taget, men eksisterende løsninger, som kan implementeres hurtigt og er en investering både industrielt og i de private husholdninger. Fordelene er langt større, end man umiddelbart skulle tro.

Tidlig indsats for energieffektivitet central

F.eks. udsendte Det Internationale Energiagentur (IEA) tidligere i år en rapport, som konkluderede, at en tidlig indsats for energieffektivitet er afgørende, hvis vi skal opnå ”net zero”. Faktisk skal mindst en tredjedel af de emissionsreduktioner, der er nødvendige inden 2030 for at nå ”net zero,” skabes gennem energieffektive initiativer, som alle er mere omkostningseffektive end alternative metoder. Dertil er der den åbenlyse fordel, at energieffektivitet gør økonomier mere konkurrencedygtige og modstandsdygtige overfor forsyningskriser.

Selvfølgelig skal vi investere i vedvarende energi. Fordelene ved flere vindmøller og solcelleparker er indlysende, men resultaterne vil ikke kunne ses i mange år. I mellemtiden oplever forbrugere energikrisen på egen krop nu og her. Behovet for hurtig handling kræver, at vi sætter energieffektivitet først.

Ifølge IEA kan 650 milliarder kubikmeter naturgas om året undgås, hvis vi laver et globalt skub på energieffektivitet. For at sætte det i perspektiv er det cirka fire gange, hvad EU importerede fra Rusland i 2021.

Opgradering betalt tilbage på to år

Energieffektivitet er også den billigste vej til at opfylde målene for reduktion af drivhusgasser i Paris-aftalen. Ofte virker den grønne omstilling både arbitrær og langt væk, men med energieffektivitet kan man tage del i den grønne omstilling med simple og jordnære tiltag. Det kan være så enkelt som at skifte radiatorventiler, hvilket kan spare borgere i hele Europa for op til 90 milliarder kroner i energiregninger.

Denne opgradering ville betale sig tilbage på kun to år. Vi kunne også blot skrue ned for vores termostater med kun 1 grad – det vil spare 7 pct. af den energi, vi allerede bruger. Dette alene svarer til over 2.000 kroner af den anslåede gennemsnitlige øgede energiregning.

Og dette er kun toppen af ​​isbjerget. Der er en bred vifte af teknologier, som kan sikre klogere brug af energien i vores dagligdag. Energikrisen bør åbne politikeres og virksomheders øjne for de muligheder, der findes for at udnytte energien klogere. Det ville være godt for klimaet, godt for erhvervslivet og ikke mindst økonomisk godt for forbrugere og virksomheder.

Den grønneste, billigste og sikreste energi er den energi, vi ikke bruger. Så hvad venter vi på?