Jeg har den klare overbevisning, at talent og evner absolut intet har at gøre med ens hudfarve eller køn., siger Ester Baiget, topchef hos Novozymes.

Foto: Buro Jantzen
12.09.22 DIB Nyheder

Ester vil gøre op med Rip-Rap-Rup effekten

Novozymes’ topchef efterlyser et opgør med, at hvide mænd ansætter hvide mænd i topstillinger.

Ester Baiget er træt af den megen snak om diversitet. Der er behov for handling.

– Intentionerne er gode. Men der er også meget snak. Det er bare ikke nok, siger Ester Baiget, der er topchef i et af Danmarks største selskaber – og som sådan selv har bevist, at det er muligt at bryde med de ”de hvide mænds” dominans.

Hun fortæller, at Novozymes har en klar politik, der handler om, at de ved hvert stillingsopslag går efter reel balance i kandidatfeltet. Det gælder på køn, men også alder, etnicitet og uddannelsesbaggrund. Hvis der ikke er balance i kandidatfeltet, bliver der kørt endnu en runde ansøgninger og potentielt et genopslag.

– Jeg har den klare overbevisning, at talent og evner absolut intet har at gøre med ens hudfarve eller køn. Og kigger du på STEM-uddannelserne globalt set, så er de kendetegnet ved, at de faktisk er ret bredt sammensat, så jeg har svært ved at se argumentet for ikke at have et tilsvarende bredt kandidatfelt.

Ifølge Novozymes’ topchef handler det også om at give unge kvinder en rollemodel.

– Du bliver nødt til at vise dem, at der er noget at stile efter, ellers er det klart, at de vælger karrierevejen fra, inden den overhovedet er gået i gang, siger Ester Baiget. 

Læs også: Novozymes’ topchef bandlyser krisesnak

Blå bog: Ester Baiget

Ester Baiget har været CEO for Novozymes siden 1. februar 2020.

Hun har tidligere været ansat som Business President i amerikanske Dow Industrial Solutions.

Uddannet kemingeniør.

Bosat i Danmark med mand og tre børn.

Novozymes er nyt medlem i Dansk Industri.     

Artikel indgår i den trykte udgave af DI Business, som du kan finde link til herunder.     

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Henriette Søltoft

Henriette Søltoft

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3654
  • Mobil +45 2088 3919
  • E-mail hes@di.dk

Relateret indhold