12. januar 2012 blev der sat et kedeligt punktum for det maritime Danmark. Den dag leverede Odense Staalskibsværft nemlig sin sidste nybygning, før nøglen blev drejet om. Og den dag fik Søværnet det sidste af tre flagskibe, fregatten Niels Juel.

Lukningen på Fyn sendte dansk værftsindustri ned i et lavere gear.

Men det skal være slut nu, mener forsvarsminister Morten Bødskov. I august præsenterede han således investeringsplaner for nye flådefartøjer til 40 mia. kr. i – med ambitionen om, at Danmark atter skal være en ny stormagt som værftsnation.

Forsvarsministeren stod side om side med Dansk Industris adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Metals formand Claus Jensen og Anne H. Steffensen, adm. direktør for Danske Rederier, ved præsentationen på Søværnets flådestation i Korsør. Dansk erhvervsliv får nemlig en afgørende rolle i udviklingen og bygningen af nye skibe via et nyt partnerskab, der åbner for danske virksomheders løsninger.

Partnerskabet er det første af flere, fortæller Morten Bødskov. Med afsæt i regeringens forsvarsindustrielle strategi fra 2021, Ukrainekrigen og de øgede investeringer i Danmarks sikkerhed, er der brug for at styrke og forny samarbejdet med den danske forsvarsindustri på flere fronter.

Force Technology: Det haster med at komme i gang

Flere virksomheder skal være med

– Jeg ser muligheder for partnerskaber af flere årsager. Først og fremmest skal et veludviklet samarbejde styrke vores forsyningssikkerhed, så Danmark kan håndtere sine forsvarsopgaver, og de kriser der er og kan forventes flere af i fremtiden, siger Morten Bødskov og fortsætter:

– En anden vigtig grund er, at Danmark har nogle af verdens bedste uddannelser, virksomheder og forskningsinstitutioner, hvor vi i fællesskab vil kunne gøre meget mere, end vi kan hver for sig.

En tredje årsag, som ministeren peger på, er, at Danmarks forsvarsindustri skal vokse. I dag er omkring 200 danske virksomheder leverandør til Forsvaret – det antal skal i vejret.

– Der er en enorm interesse for at investere i Forsvaret, og der vil komme mange flere penge i de kommende år fra lande, fonde, private investorer og andre. Pengene skal investeres i nye produkter, opfindelser og systemer, og her det vigtigt, at danske virksomheder står så stærkt som muligt. Det vil også skabe danske arbejdspladser, siger Morten Bødskov.

Læs også: Terma klar til nye missioner for Forsvaret

Optræk til 10-årigt forsvarsforlig

Regeringen indledte i foråret forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, der skal være klar efter 2023, når det nuværende udløber. Forliget tager afsæt i betydelige forandringer, ikke mindst efter at Rusland er gået i krig med Ukraine. Det har bidraget til at øge det danske forsvarsbudget med cirka 18 mia. kr. årligt frem mod 2033, mens danskerne har stemt EU-forsvarsforbeholdet væk.

– Mit håb er, at vi får et forsvarsforlig, der rækker 10 år frem til 2033. Og det skal vel at mærke være et bredt politisk forlig. Aftalen skal ikke være en rød eller en blå bloks bud på et forsvar – men derimod et forsvar for Danmark. Og det bliver et forlig, hvor også målsætningen om flere partnerskaber med erhvervslivet bliver skrevet ind, forventer Morten Bødskov.

Ministeren peger på Østersøregionen og Arktis som Danmarks to hovedprioriteter i udviklingen af Danmarks forsvar. Det indebærer øget overvågning og udvidelse af flåden, hvilket blandt andet giver muligheder for værftsindustrien og digitale teknologier.

– Det handler om at styrke afskrækkelsen mod øst og overvågningen i det høje nord. Det kræver nye løsninger og nye produkter, hvor Forsvaret bliver endnu mere digitalt. Her ser vi fordele ved at styrke samarbejdet mellem offentlig og privat, siger Morten Bødskov.

Et andet vigtigt område er den grønne omstilling, påpeger ministeren.

– Forsvarets klimapartnerskab er for kort tid siden kommet med forslag til, at der skal banes vej, for at vi går forrest med den grønne omstilling. Det åbner også for samarbejdsmuligheder med danske virksomheder om de bedste løsninger, siger han.

Forsvarets største CO2-udledning kommer fra fossilt brændstof til fly, skibe og militære køretøjer. Her bliver elektrificering og nye teknologier afgørende faktorer, mens der også er behov for energirenovering af forsvarets kaserner og bygninger. 

Denne artikel er bragt i DI Business magasinet som kan læses nedenfor.