73 procent af de bornholmske virksomheder mener, at mangel på medarbejdere bør være øverst på Folketingets prioritetsliste. Dermed er de Bornholmske virksomheder dem, der i størst omfang efterspørger politisk handling på området.

Men de er ikke alene. Af Dansk Industris (DI) årlige undersøgelse, hvor omkring 8.000 virksomheder landet over har givet svar på en lang række spørgsmål om lokal erhvervsvenlighed, fremgår det, at bedre adgang til arbejdskraft nu er virksomhedernes største ønske i 80 procent af danske kommuner.

- Det er første gang nogensinde, at det ikke er bedre infrastruktur, virksomhederne drømmer mest om, så det er ret bemærkelsesværdigt. Og det stemmer godt overens med det, vi hører fra vores medlemmer, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.

Han påpeger, at de vedtagne politiske tiltag over de sidste ti år samlet set ikke har bidraget nævneværdigt til at løfte arbejdsudbuddet.

- Derfor er det på høje tid, at der igen kommer fokus på reformer. For virksomhederne er der ganske enkelt ikke nogen vigtigere politisk dagsorden nu, og det er afgørende for hele den danske økonomi, at virksomhederne ikke går glip af vækst og eksport, fordi de mangler medarbejdere, siger Emil Fannikke Kiær.

Læs analysen: Virksomhederne vil have politisk fokus på mangel på medarbejdere

Kommuner skal også i arbejdstøjet

Den årlige undersøgelse viser også, at virksomhederne gerne ser, at kommunerne bliver bedre til at hjælpe virksomhederne med at få de medarbejdere, de har brug for.

- Ledigheden er meget lav i hele landet, og dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere kommer hurtigt i arbejde. Derfor er det begrænset, hvad kommunerne kan gøre her. Men mange i kontanthjælpssystemet regnes ikke for jobparate, og de får derfor ikke en jobrettet indsats. Her kan der ligge et potentiale. Det skal selvfølgelig anerkendes, at mange ikke-jobparate befinder sig langt væk fra arbejdsmarkedet, men kommunerne bør have mulighed for at vurdere unge under 30 som jobparate, så indsatsen mod dem ikke alene fokuserer på uddannelse, siger direktøren.

Han henviser i den forbindelse til DI’s 2030 plan, hvori det foreslås, at det såkaldte aktivitetstillæg afvikles.

- Tillægget betyder, at ydelsen for nogle unge på uddannelseshjælp er ca. dobbelt så høj, hvis de er aktivitetsparate i stedet for uddannelsesparate. Det er et negativt incitament, der belønner den mest passive grad af tilknytning til job eller uddannelse, og det bør fjernes, siger Emil Fannikke Kiær.

Læs også: DI-plan vil skaffe op til 80.000 ekstra hænder

Afskaf Arne-pensionen

Direktøren så også meget gerne, at Folketinget genbesøger beslutningen om retten til tidlig pension.

- ”Arnepensionen” trækker folk ud af arbejdsmarkedet og sænker dansk velstand. Det betyder, at vores økonomiske råderum bliver mindre, så de økonomiske muligheder for at investere i udviklingen af Danmark bliver meget begrænsede. Kan partierne ikke blive enige om at afskaffe Arne-pensionen, bør politikerne på andre måder ændre tidlig pension, efterløn og seniorpension, så beskæftigelsen bliver øget med 10-20.000 personer, siger Emil Fannikke Kiær.

DI har i 2030-planen fremlagt en række yderligere forslag til reformer og andre tiltag, der kan give virksomheder og kommuner adgang til flere medarbejdertimer.

Se DI’s øvrige forslag på di.dk/ambitionerfordanmark  

Læs også: Palles fragt: Jeg kunne ansætte ti chauffører i morgen