Statsminister Mette Frederiksen påpegede i sin tale, at Danmark spiller en rolle i verdens grønne omstilling, der rækker langt ud over vores størrelse.

Foto: Thomas Arnbo
27.09.22 DIB Nyheder

Mette Frederiksen: ”Vi vinder på bredt samarbejde”

Statsminister Mette Frederiksen er trods krig, energikrise og inflation stadig optimist på Danmarks vegne. Hun inviterede på DI Topmødet til bredt samarbejde, der gør Danmark rigere, grønnere og dygtigere.

”Tak for sidst”

Statsminister Mette Frederiksen indledte sin tale på Topmødet 2022 med en reference til den tur til USA, som både hun og DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen var på i sidste uge.

- Med mere end 50 virksomheder og erhvervsorganisationer var vi på et af de største eksportinitiativer i nyere tid. Og hvor er vi heldige, at den amerikanske præsident nu hedder Joe Biden med en ny administration, der er på vej med initiativer for mere end 11.000 milliarder kr., der skal investeres i klima, infrasturtur og grøn fremtid. Og vi kom hjem med en aftale om Power2X, der bringer danske virksomheder i spil, når USA skal gøre grønne drømme til virkelighed. Hvis Danmark kan få en nøglerolle er perspektiverne nærmest svimlende, sagde Mette Frederiksen.

Hun påpegede, at Danmark spiller en rolle i verdens grønne omstilling, der rækker langt ud over vores størrelse.

- Den nuværende situation i Østersøen med gaslæk minder os om, hvor afgørende det er, at vi fortsætter den grønne omstilling. Og jeg vil gerne takke danske virksomheder for, at I tager ansvar og viser grønt lederskab. Vi er et lille land med nok verdens mest ambitiøse klimamål og virksomheder, der har blik for potentialet. Jeg håber, vi kan fortsætte klimakampen sammen, sagde Mette Frederiksen.

Hun huskede i talen også tre år tilbage til en situation, hvor både hun og Lars Sandahl Sørensen var nye på deres poster.

- Det var meget lettere dengang. Før pandemien, krigen, energikrisen og inflationen. Men jeg er alligevel optimisst, for løsninger på kriserne er også løsningerne på Danmarks udvikling. Vi skal have et stærkere og bedre danmark med bredt samarbejde. For hver gang vi vælger at arbejde sammen bliver danmark, rigere, grønnere og dygtigere, sagde Mette Frederiksen.

Læs også: Sandahl med opråb: Vi må ud af det kollektive selvbedrag

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Anne Højer Simonsen

Anne Højer Simonsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3465
  • Mobil +45 4014 0603
  • E-mail anhs@di.dk

Relateret indhold