Siden februar har den danske byggebranche skullet tilpasse sig en ny virkelighed. Prisstigninger på både materialer og energi udhuler bygherrernes budgetter – og det gælder også i offentlige byggerier. Det rejser spørgsmålet om, hvor vidt politikerne reelt bør genoverveje den stramme anlægsramme for 2022.

Det mener Michael Mathiesen. Han er direktør for den familieejede entreprenørvirksomhed Max ­Mathiesen & Søn A/S, som hører hjemme i Varde. Han oplever, at ved offentlige eller halvoffentlige byggerier er der nu så lang afstand mellem projekternes budgettering og virkelighedens prisniveau, at hans virksomhed nogle gange undlader at byde på byggerier, der skal holde sig inden for rammebeløbet.

– Der er jo altid et rammebeløb tilknyttet til offentligt støttet boligbyggeri. De har reelt været svære at leve op til i en årrække. Boligforeningerne har for eksempel mange projekter, som de har fået grønt lys til fra kommunerne, men når de udbyder licitationen, hænger regnestykket ikke sammen. Nogle gange siger vi nej til at beregne et tilbud til dem. Budgetterne er urealistiske, siger han.

Det er i sig selv en uholdbar situation. Bliver byggeriet yderligere ramt af nedgang, er Michael Mathiesens anbefaling klar:

– Hvis der kommer en nedgang efter sommeren, vil det være fornuftigt at løfte anlægsbudgetterne. Det vil alt andet lige være tåbeligt, hvis det ender med arbejdsløshed i byggeriet, fordi budgetterne er urealistiske. Det er jo bedre at betale folk for at arbejde end at gå ledige, siger han.

Læs også: Nedtur truer: 6.800 færre beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen

Mangel på arbejdskraft

Heldigvis er situationen ikke så slem endnu. Faktisk oplever Michael Mathiesen, at der stadig er damp på byggeriet, men for hans virksomheds vedkommende er det også konsekvens af den type kunder, han typisk har.

Max Mathiesens historik rækker tilbage til 1925. Den familieejede virksomhed har i dag to afdelinger. Én i Varde og én i Esbjerg. Sammenlagt har den omtrent 60 faglærte ansatte, som tager opgaver i det meste af Jylland og på Fyn.

Langt størstedelen af kunderne er hel- eller halv­offentlige. En af de helt store kunder er Forsvaret. Det er både en fordel og en ulempe at bero sig på offentlige bygherrer, fortæller Michael Mathiesen.

– Vi har mange opgaver for det offentlige. Det gør os lidt atypiske. Men det betyder også, at der ikke er de helt store udsving i mængden af opgaver. I nedgangstider bliver vi nok ikke så hårdt ramt af konjunkturerne, men til gengæld er vi heller ikke med på bølgetoppen i opgangstider, hvor man ellers kunne lave en masse arbejde i en fart og få en voldsomt høj pris for det, siger han.

Det er dog ikke ensbetydende med, at Michael Mathiesen ikke har mærket konsekvenserne af de seneste års brandvarme byggeri.

– Som alle andre har vi haft svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Der har i den grad været gang i den, og man har hverken kunnet finde unge mennesker eller voksne, der har en faglig uddannelse. Så det er klart, at man bruger udenlandsk arbejdskraft, med den mangel, der har været, siger han.

Problem med anlægsramme

Udenlandsk arbejdskraft har været en stor hjælp til mange danske virksomheder i byggebranchen. Entreprenører har haft brug for så mange hænder, som de har kunnet få. Men det har også haft sin pris. Michael Mathiesen vurderer, at nogle af de konkurser, vi har set i byggeriet de senest, år, er et resultat af, at tingene er gået for stærkt.

– Manglen på kvalificeret arbejdskraft kombineret med den voldsomme aktivitet har virkelig skabt arbejde for voldgiftsadvokaterne. Det virker på mig som om, at en række byggefirmaer er gået ned på fejl, de har lavet. Årsagen hænger givetvis sammen med det brandvarme byggeri, siger han.

Nu ventes byggeriet at køle lidt ned. Det er på sin vis fint nok, mener Michael Mathiesen. Han pointerer dog, at byggeriet stadig vil være udfordret af, at omkostningerne i forbindelse med transport og materialer stadig er i top. Det vil lægge endnu en dæmper på byggeriet – og læg oven i det, at kommunernes anlægsramme er skåret ned til 18,5 mia. kr. i år fra 19,9 mia. kr. sidste år.

Udfordringerne til trods er Michael Mathiesen stadig optimist.

– I værste tilfælde tror jeg, at vi går fra varm til lunken. Det skulle nødigt gå ned til koldt. Jeg tror, om tre-fire måneder så kan du få den arbejdskraft, du har brug for, og det er jo positivt. Spørgsmålet er dog, om der er opgaver at sætte dem til, siger han og tilføjer:

– Hvis ikke, så er der al grund til, at politikerne igen ser på kommunernes mulighed for at investere. Det offentlige bør gøre sig parat til at hæve anlægsrammen, hvis behovet opstår.

Læs også: Entreprenør i regeljungle: Stor risiko for fejl ved offentlige udbud

Artiklen er bragt i DI Business magasinet nedenfor under temaet "Verden i forandring."