Rift om lærlinge – stor stigning i forgæves rekruttering
Hver ottende virksomhed må opgive at få ledig lærlingeplads besat. Det er en fordobling på blot tre år, viser ny DI-analyse.
Manglen på faglært arbejdskraft har for alvor sparket gang i efterspørgslen efter lærlinge. Det førte til rekordmange lærepladsaftaler i første halvår.
Men der kunne skabes yderligere tusindvis af lærepladser, for mange virksomheder må opgive at få lærlingepladserne besat.
Det fremgår af den nye DI-analyse Lokal Erhvervsvenlighed 2022, der tager temperaturen på knapt 8.000 virksomheders ve og vel på en række områder. Analysen viser, at 13 procent forgæves har slået lærlingestillinger op. I 2019 var andelen nærmest det halve, nemlig 7 procent.
Efterspørgslen afspejles også i manglen på faglærte, hvor knapt hver tredje virksomhed ikke fik besat ledige stillinger.
Lærlinge er afgørende for at uddanne fremtidens faglærte. Både for den enkelte branche samlet set og for den enkelte virksomhed, der ofte fastholder lærlinge og elever efter endt uddannelse.
60-70 procent af erhvervsskolerne melder, at de ikke kan honorere virksomhedernes behov for lærlinge særligt inden for teknologi, byggeri og transport. Signe Tychsen Philip, Underdirektør
Virksomheder mere offensive
Der vil i de kommende år være relativ stor afgang af faglærte, samtidig med at deres kompetencer er centrale for den grønne og digitale omstilling, hvor vi står overfor betydelige opgaver og investeringer.
DI’s chef for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser, Signe Tychsen Philip, fortæller at mange virksomheder i disse år øger antallet af lærepladser som en del af deres rekrutteringsstrategi, og på mange af landets erhvervsuddannelser mangler der elever.
- 60-70 procent af erhvervsskolerne melder, at de ikke kan honorere virksomhedernes behov for lærlinge særligt inden for teknologi, byggeri og transport, fortæller hun.
DI styrker lærlingeindsats
Dansk Industri arbejder på alle fronter for, at flere unge og voksne får øjnene op for erhvervsuddannelserne og de muligheder, som de giver. DI foreslår f.eks. obligatorisk erhvervspraktik og øget praksisfaglighed i grundskolen, mens der også arbejdes for, at flere studenter får øjnene op for mulighederne i erhvervsuddannelserne.
- Endvidere gennemfører vi løbende kampagner og oplysningsindsatser sammen med arbejdstagersiden om både erhvervsuddannelserne generelt og de enkelte erhvervsuddannelser. Herudover støtter vi f.eks. Boss Ladies’ indsatser for flere kvinder i byggeriet og industrien, siger Signe Tychsen Philip.
Samtidig arbejder DI hele tiden med kvaliteten i de enkelte uddannelser sammen med virksomheder fra de enkelte brancher for at sikre, at indholdet matcher de arbejdsmarkeder, som elever og lærlinge uddannes til.
Men det er ikke nok, pointerer Signe Tychsen Philip.
– elever, lærlinge og virksomheder skal altid møde erhvervsuddannelser af høj kvalitet med tidssvarende udstyr, faglærere med opdateret viden om fagområderne, gode boligforhold, bedre anvendelse af digitale læring etc. Derfor har DI foreslået i sin 2030 plan, at erhvervsuddannelsesområdet tilføjes 450 mio. kr. årligt, siger hun.
Det er også baggrunden for, at DI sammen med 39 andre arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, ungdomsorganisationer, skoleforeninger og ungdomspartier har lavet et fælles udspil om behovet for et løft af erhvervsuddannelserne nu.
Læs også: 40 organisationer i fælles opråb: Erhvervsuddannelserne skal løftes markant
