Selv i en tid med landkrig i Europa, energikrise og en buldrende inflation, mangler der stadig arbejdskraft i erhvervslivet.

27.09.22 DIB Nyheder

Virksomheder i fuld gang med grøn omstilling mangler lige nu 10.000 medarbejdere

Krisen har fået mange virksomheder til at sætte ekstra skub på den grønne omstilling, men trods krig og inflation kæmper de stadig med at få den nødvendige arbejdskraft, viser en ny analyse fra Dansk Industri

Krig og krise raser, og det har tvunget de danske virksomheder til at justere deres strategi for at imødegå usikkerheden i verden. Allerflest – nemlig mere end en tredjedel af virksomhederne – peger på, at de har øget eller vil øge den grønne omstilling, viser en helt ny analyse fra Dansk Industri (DI).

Desværre er det også nogle af de virksomheder, der har størst problemer med at få folk, hvilket kan bremse den grønne omstilling og gøre det sværere at blive uafhængige af gasleverancer fra Rusland.

- Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at mangle mange tusind medarbejdere til at gennemføre den grønne omstilling. Både for at nå målet om 70 pct. CO2-udledning i 2030, men allerede her og nu, hvor virksomhederne er i fuld gang med at gøre sig fri af Putins gas, siger Lars Sandahl Sørensen.

DI-analysen viser, at næsten halvdelen af de virksomheder, som prøver at ansætte folk, har forgæves rekrutteringer, og i alt kunne de virksomheder, der nu knokler for at øge den grønne omstilling ansætte 10.000 medarbejdere med det samme, hvis ellers de var der.

Læs analysen: Virksomheder i fuld gang med grøn omstilling mangler 10.000 medarbejdere

Problemet går ikke væk

I Danmark er der i øjeblikket en rekordhøj beskæftigelse, og selvom den skulle falde lidt, ændrer det ikke grundlæggende på situationen.

- Det her problem går ikke væk. Selv i en tid med landkrig i Europa, energikrise og en buldrende inflation, så mangler vi stadig arbejdskraft i erhvervslivet. Og vi kommer til at mangle endnu flere fremadrettet, for der er så mange opgaver, vi gerne vil have løst, fortæller Lars Sandahl Sørensen.

- Og alene for at få råd til den grønne omstilling, skal vi have flere hænder, for den grønne omstilling er dyr kræver investeringer og omsætning, som vi kun får, hvis der er hoveder og hænder nok til at bidrage.

Læs også: Min stemme går til en modig politiker

Bunden opgave til politikerne

Virksomhederne i DI’s analyse peger på, at de er i gang med fx omlægning fra gas, øget energieffektivisering og i det hele taget øget grøn omstilling.

- Vi kommer løbende til at se på, hvordan vi kan gøre al vores energi grøn, og hvordan vi energieffektiviserer hele vores samfund. Og det haster. Derfor skal vi bruge både ingeniører, elektrikere, tømrere, erhvervsdykkere, ufaglærte og mange flere, fortæller Lars Sandahl Sørensen.

- Det er en meget bred palet af medarbejdere, vi mangler både i dag og fremadrettet, og derfor forventer jeg da også, at manglen på arbejdskraft vil være meget højt på dagsordenen, når et nyt folketing træder sammen efter et valg. Det er simpelthen en bunden opgave.

Læs også: DI-plan vil skaffe op til 80.000 ekstra hænder

Trussel mod erhvervseventyr

Lars Sandahl Sørensen minder om, at det også var meningen, at den grønne omstilling skulle være et erhvervseventyr for Danmark:

- Vi misser eventyret, hvis ikke der er hænder nok. Så går ordrerne ud af landet, og derfor vil manglende arbejdskraft true vores førerposition på det grønne område.

DI-direktøren gentog budskabet direkte over for de tre statsministerkandidater, en stribe andre partiformænd og 2.000 erhvervsledere, da de tirsdag deltog i DI Topmødet i Royal Arena i København.

Læs også: 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Thomas Michael Klintefelt

Thomas Michael Klintefelt

Fagleder, Arbejdsmarkedspolitik

  • Direkte +45 3377 3367
  • Mobil +45 5114 5518
  • E-mail thok@di.dk

Relateret indhold