2022 blev et ganske hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, hvor den økonomiske opbremsning, tilbagebetaling af coronalån samt høje materialepriser og høj inflation knækkede flere virksomheder. Også 2023 ventes at blive udfordrende.

Ifølge ny analyse fra DI Byggeri oplevede bygge- og anlægsbranchen i 2022 det højeste antal konkurser siden 2010, hvor branchen var hårdt ramt af økonomisk tilbagegang efter finanskrisen. Opbremsningen betød, at der hver dag gik to virksomheder konkurs, mens 12 personer mistede deres job.  

Snedkermester Mads Raaschou mærker - som byggebranchen i øvrigt - den bratte opbremsning i aktiviteterne. En opbremsning, der er båret af aflyste eller udsatte ordrer for hans virksomheds vedkommende.

- Vi kommer fra et ekstremt højt aktivitetsniveau og falder nu tilbage. Jeg håber det bliver til et mere normalt niveau, så vi undgår et totalt stop som i 2008. Men der er desværre rigtigt mange af de signaler, vi ser nu, som minder om dengang, siger Mads Raaschou.

Han grundlagde i 2002 Snedkeriet Raaschou og udvidede siden med Raaschou Byg, der har 65 ansatte som løser opgaver for virksomheder, hoteller, restauranter og private kunder. Mads Raaschou er samtidig medlem af DI’s hovedbestyrelse, formand for DI Byggeri Hovedstaden og bestyrelsesmedlem i DI Byggeri.

Læs hele DI’s analyse her 

Hellere efteruddanne end skære ned

Mads Raaschou har gennem sine 20 år som virksomhedsejer en del praktisk kriseerfaring at trække på. Finanskrisen kostede omsætning og senest har coronakrisen fået ham til at gentænke forretningen, da netop restauranter og hoteller var hårdt ramt af restriktionerne. Det kostede 70 procent af omsætningen på ganske kort tid.

- Derfor passer jeg også bedre på den her gang. Sidste gang holdt jeg på alle medarbejdere i forventning om at det nok skulle gå. I denne omgang kan det blive nødvendigt at tilpasse forretningen til den type job vi har, siger han og uddyber:

- Men i stedet for straks at skride til fyringer, ser vi mere på om der er mulighed for efteruddannelse og opkvalificering. Det har vi nemlig bedre tid til nu. Jeg har eksempelvis sendt fire på truckkursus, hvilket vi ikke har nået, da aktiviteterne kørte på de høje nagler. Det gavner både virksomheder og medarbejdere. Her er AMU-systemet et godt sted at hente inspiration, hvor der også er en vis lønkompensation.

De høje energipriser har også fået Mads Raaschou til at skifte fra gas til varmepumpe, da virksomheden så ind i en tidobling af energiregning.

Læs også: ”Det er en falliterklæring, hvis vi ikke selv uddanner nok faglærte”

Problemer med coronalån

Ifølge DI’s analyse er en væsentlig årsag til de mange konkurser, at virksomheder ikke kan betale corona- og momslån tilbage. 40 procent af de konkursramte virksomheder havde således et momslån, mens bygge- og anlægsbranchen stadig mangler at tilbagebetale coronalån for knapt 850 millioner kroner, svarende til hver fjerde coronalånte krone.

De stigende renter og højere materialepriser betyder samtidig, at der sættes færre byggerier i gang – og den tendens ventes at fortsætte ind i 2023, hvor DI forventer et fald på 31 procent i nybyggeriet, mens mere end hver fjerde virksomhed mangler ordrer.

Ikke alt er dog sort i sort. Dele af byggebranchen har travlt som aldrig før. Blandt andet el-installatører er travlt beskæftiget med at installere varmepumper, mens der på anlægssiden er travlt med større investeringer i infrastruktur, letbane, metro og energiforsyning, fortæller branchedirektør for DI Byggeri, Anders Stouge.

- Når vi ser i krystalkuglen, så bliver det vanskeligere for mange i 2023. Derfor forventer vi også, at det vil koste omkring 10.000 arbejdspladser. Om vi får en gentagelse af det samme høje konkursniveau fra 2022 er for tidligt at spå om. Nedturen sidste år hang ofte sammen med coronalånene, som ikke vil få så markant en indflydelse i år, selv om der stadig er coronalån, der skal tilbagebetales, siger Anders Stouge.

Husk: Rentefrie coronalån skal betales senest 1. februar