09.01.23 DIB Nyheder

Eksport i hård modvind for tredje måned i træk

Høj inflation og kraftigt stigende renter har ramt efterspørgslen og danske virksomheders eksportmuligheder bliver svækkede i foråret, mener DI.

Eksporten faldt med 1,8 procent i november. Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik.

- Tre måneder i træk med fald i eksporten er desværre et klart tegn på, at afmatningen i udlandet er begyndt at sætte ind. Eksportvirksomhederne skal i den kommende tid arbejde hårdt for at hente nye eksportordrer hjem, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

- Eksporten er ramt af hård modvind, og der er udsigt til at eksporten vil falde yderligere hen over vinteren, siger Allan Sørensen.

- Industrien havde ved udgangen af 2022 den laveste beholdning af eksportordrer i mere end to år. Det peger på yderligere nedgang i vareeksporten, siger Allan Sørensen.

- Tjenesteeksporten er også udfordret. Fragtraterne er tæsket ned og sammen med udsigten til en global afmatning vil det svække vores store eksport af søtransport, siger Allan Sørensen.

Efterspørgslen fra udlandet er hårdt ramt af høj inflation og kraftigt stigende renter.

- IMF varslede i sidste uge, at det halve EU og en tredjedel af den globale økonomi vil komme i recession i 2023. Det svækker virksomhedernes eksportmuligheder, siger Allan Sørensen.

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret indhold