24.01.23 DIB Nyheder

Erhvervstilliden overrasker i januar

Erhvervstillidsindikatoren er steget i januar, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Trods stigningen spår DI stadig mørke skyer over dansk økonomi.

Erhvervstillidsindikatoren er steget til 87 i januar. Stigningen kommer efter en måned med fald i erhvervstilliden. DI’s vicedirektør og chef for økonomisk politik og analyse ser dog stadig dystert på vejrudsigten for dansk økonomi.

- Virksomhedernes er knapt så sortsynede som i december, men set i forhold til de store fald siden august, så vender mundvigene altså fortsat klart nedad, siger Morten Granzau, vicedirektør og chef for Økonomisk Politik og Analyse i Dansk Industri.

- Industrivirksomhederne melder fortsat om stigende mangel på ordrer, og manglen på arbejdskraft er på kraftig tilbagetog. Industrien er en meget eksportfølsom branche, og når efterspørgslen daler i andre lande, mærkes det i første omgang i industrien, men det spreder sig hurtigt som ringe i vandet til andre brancher, siger Morten Granzau.

- Et tilbageslag i dansk økonomi i 2023 er uundgåeligt. Vi står fortsat med meget høj inflation, og som et modsvar hæver centralbankerne renten, og begge dele trækker pusten ud af efterspørgslen. Det kommer til at gøre ondt, inden vi ser mod lysere tider, siger Morten Granzau.

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold