Vi skal ud af den russiske gas, og det kommer vi ved at sætte strøm til processerne, så vi får langt mere danskproduceret vedvarende energi ud i vores energisystem. Det gælder ikke kun solkraft og vindenergi, det gælder også den grønne gas.

Det var ordene fra Klima-, energi- og forsyningsministeren, Lars Aagaard, til DI Energis første møde i det energipolitiske forum.

DI Energi åbnede ugen med en politisk drøftelse af, hvad den nye Nationale Energikrisestab (NEKST) skal kunne, hvad den skal løse, og hvordan den gør det hurtigst muligt. Der er i branchen en klar enighed om, at det er altafgørende at skrue alvorligt op for tempoet i den grønne omstilling, og krisestaben er derfor et tiltag fra regeringsgrundlaget, som branchen har store forventninger til.  

- Det fremgår ret tydeligt af regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering, at hastighed er en faktor for en vellykket grøn omstilling. Det er også vores eneste vej ud af kriserne. Grundlæggende kan mere grøn energi og et mere effektivt forbrug for vores energi gøre os uafhængige af den russiske gas – spørgsmålet er bare, hvad er det for nogle beslutninger, der skal træffes først, spørger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi, retorisk.

NEKST'en skal fjerne barrierer 

For han fik svaret af ministeren mandag formiddag sammen med 70 af DI’s medlemmer, der hver især arbejder for at få Danmark ud af den russiske energiafhængighed. Det er nemlig NEKST’en, der skal gennemgå de problemstillingerne én efter én. Og der er rigeligt med problemer og barriere at tage fat på og få fjernet, hvis man spørger industrien.

- Energikrisestaben bør operere på et mikroniveau så at sige. Krisestaben bør udelukkende forholde sig til, hvad problemet er, og hvordan vi løser det. Politikudviklingen ligger ved politikerne, og den forventning slog vi også fast over for ministeren. Det vil på visse områder kræve ny politik at få fjernet sten på den grønne vej, men vi skal grundlæggende bevæge os fra en seriel tankegang over til en arbejdsgang, hvor flere processer kan køre samtidigt, siger Troels Ranis og fortsætter:

- Industrien er klar til at tage vores ansvar for at omsætte politiske ambitioner til rigtige reduktioner og grøn energi. Det fremlagde vi allerede i DI Energis udspil fra maj 2022, Grøn Samfundskontrakt, hvor vi faktisk også foreslog at etablere en form for EnergiNOST, som vi kaldte det dengang, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

Læs også: DI's Grønne Samfundskontrakt

Rammer skal hurtigt på plads

Industrien understregede dagen igennem, at de ønsker sig et medansvar for mere grøn energi. Og flere lagde i gruppedrøftelserne op til, at diskussionen om, hvorvidt hønen kommer før ægget, bør være fortid med denne implementeringsregering.

Hvis dansk erhvervsliv eksempelvis skal udnytte det fulde potentiale for Power to X-produktion i Danmark og gøre det til et nyt erhvervseventyr, er det helt afgørende, at rammerne kommer på plads snarest.

- Det, vi som industri har behov for, er at vide, ”hvem der har den”, og derfor skal i dette halve år placeres nogle ansvarsområder. Der er nogle kæmpe store investeringssummer på spil her og nu, hvor eksempelvis Power to X, åben dør-projekter, havvind, nye biogasanlæg og energiparker på land skal realiseres for at indfri klimamålet i 2030. Her vil NEKST’en spille en stor rolle, afrunder Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.