10.01.23 DIB Nyheder

Højeste antal konkurser siden 2010

Der er et stigende antal konkurser på tværs af næsten alle brancher, og især handel og byggeri er hårdt ramt.

2022 bød på 2.834 konkurser blandt aktive selskaber i Danmark.

- 2022 er det værste konkurs-år siden 2010. Der er et stigende antal konkurser på tværs af næsten alle brancher. Især handel og byggeri er hårdt ramt og tegner sig for næsten halvdelen af de samlede konkurser, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

- 2022 ender med det højeste antal konkurser siden finanskrisen. Mange virksomheder har drejet nøglen om, og det har også kostet arbejdspladser. Konkurserne førte sidste år til 13.700 tabte jobs. Ikke siden 2013 er så mange jobs gået tabt som følge af konkurser, siger Allan Sørensen.

- 2023 vil også byde på flere konkurser end normalt. Mange virksomheder er fanget i et uheldigt krydsfelt mellem stærkt stigende omkostninger, svækkede afsætningsmuligheder og et gældsmæssigt efterslæb fra coronakrisen, siger Allan Sørensen.

- Virksomhederne mangler fortsat at betale coronalån for næsten ni milliarder kroner, siger Allan Sørensen.

Virksomhederne har tilbagebetalt coronalån for næsten 25 milliarder kroner i 2022. Der er lavet ordninger om tilbagebetalinger for 3,2 milliarder kroner, mens der er en restpulje på ubetalte lån i 2022 for 1,3 milliarder kroner. I februar og maj skal der tilbagebetales coronalån for yderligere 4,3 milliarder kroner.

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret indhold