Vi skal ikke bidrage til at hælde mere benzin på bålet.

Sådan beskrev DI’s viceadm. direktør Kim Graugaard inflationens indflydelse, da han ved et pressemøde fredag indledte DI og 3F Transports forhandlinger om nye overenskomster for omkring 45.000 medarbejdere inden for transport, lager og havne.

- Vi starter forhandlingerne på et mere udfordrende og usikkert økonomisk bagtæppe, end vi har set meget længe. Der er mange usikkerheder omkring os; Krig i Europa, energikrise, store spændinger i verden og ikke mindst en høj inflation, som vi ikke har oplevet tidligere i DI’s levetid, uddybede DI-direktøren.

Han anerkendte, at inflationen, der i november landede på 8,9 procent, også rammer lønmodtagernes købekraft, og forudså derfor de sværeste forhandlinger i de mange år, hvor han har siddet ved forhandlingsbordet på DI’s vegne. For DI-direktøren er det ottende gang, hvor det skal findes en ny overenskomstaftale – en aftale, hvor balancepunktet bliver sværere at finde end tidligere.

Følg OK forhandlinger på DI

Meget smalt balancepunkt

3F Transports formand, Jan Villadsen, supplerede med, at det balancepunkt endda er meget lille i netop disse overenskomstforhandlinger. Han henviste til onsdagens indledning af forhandlinger for mindstelønsområdet, hvor DI og CO-industri beskrev, at det rette balancepunkt i en ny overenskomst var meget smalt.  

- Jeg vil bare sige, at skiven er endnu smallere på normallønsområdet, fordi vi her aftaler lønnen centralt uden mulighed for lokalforhandlinger bagefter, sagde Jan Villadsen.

3F Transportformanden forklarede samtidig, at han har været med ved syv overenskomster, hvor det hver gang er lykkedes at få en aftale på plads.

- Vi går altid ind i et forhandlingsrum for at nå et resultat. Og det gør vi også den her gang. Vi kan godt se der er hårde tider forude – men det er der også for vores medlemmer. Det har det allerede været i 2022, hvor rigtigt mange af vores medlemmer har mistet købekraft, sagde Jan Villadsen.

Stor usikkerhed i 2023

Samtidig med, at inflationen har ført til reallønsnedgang for medarbejderne, har den betydet, at virksomhedernes omkostninger er skudt i vejret trukket af årsagerne bag inflationen – blandt andet høje energipriser samt en forsynings- og råvarekrise.

Blandt andet fik virksomhederne i 2022 en el- og gasregning, der lå 46 mia. kr. over niveauet fra 2019, ifølge en DI-analyse. Samtidig peger 6 ud af 10 virksomheder på, at de ser stor usikkerhed for 2023.

Læs også: Virksomheder gruer for 2023

Overenskomsten, parterne nu tager hul på, er den såkaldte Fællesoverenskomst, som også er gennembrudsoverenskomst for normallønsområdet. Det betyder, at den bliver toneangivende for andre overenskomster, typisk brancheoverenskomster.

I alt arbejder der omkring 140.000 medarbejdere hos DI’s medlemsvirksomheder på Fællesoverensoverenskomsten.  

Ved pressemødet fredag blev Kim Graugaard og Jan Villadsen også spurgt ind til regeringens forslag om at sløjfe St. Bededag for at øge arbejdsstyrken. Begge parter slog fast, at dette forslag ikke blev en del af overenskomstforhandlingerne.

- Vi holder æbler og pære adskilte. Vi koncentrere os om overenskomsten og bruger den begrænsede tid til at løse de opgaver, vi skal løse, sagde Kim Graugaard.

De nuværende overenskomster udløber 1. marts. Samlet skal der i løbet af de kommende uger forhandles nye overenskomster for omkring 500.000 ansatte hos DI’s medlemsvirksomheder. DI står for at forhandle i alt 200 overenskomster.

Læs også: Ny overenskomst skal ramme et meget lille sweetspot