De svenske boligpriser styrter ned. Og det samlede fald fra marts til december 2022, som er den seneste offentliggjorte måned, er nu oppe på 17,6 procent, viser en opgørelse fra DI’s boligøkonom Bo Sandberg på baggrund af nye tal fra Trading Economics.

- Se til venstre, der er et svensk boligmarked i frit fald. Eller i hvert fald noget, der minder om det, siger Bo Sandberg, boligøkonom i DI, og tilføjer: 

- Med foreløbig ni måneders ubrudt prisfald befinder det svenske boligmarked sig på den stejle sorte løjpe nedad, siger DI-boligøkonomen.

Brat optur erstattet af brat fald

Bo Sandberg hæfter sig ved, at Sverige i perioden siden finanskrisen har haft kraftigere boligprisstigninger end Danmark.

Fra 2010 til 1. kvartal 2022 steg de svenske huspriser i snit med 92%, mens de danske steg mere moderat med 60% i løbet af denne godt 11-årige periode. Kun i den mest ekstreme corona-epoke 2020-21 lå de danske boliger i den europæiske top, hvad årlige prisstigninger angår, siger Bo Sandberg.

- Man kan godt frygte, at udviklingen på den anden side af Øresund er et dramatisk forvarsel om, hvad der i løbet af få måneder og kvartaler også rammer Danmark. Og ingen tvivl om, at retningen – nedad - er den samme på begge side af Øresund. Men DI forventer trods alt en mindre dramatisk prisudvikling på det danske boligmarked end på det svenske, siger Bo Sandberg.

- Den negative udvikling både på det svenske boligmarked og i den svenske byggesektor er mere fremskreden end i Danmark. Fx har den svenske statslige byggemyndighed, Boverket for nyligt i en prognose spået mere end en halvering af påbegyndte boliger fra 71.500 i 2021 til 33.000 i 2023, siger DI-boligøkonomen.

- I Danmark peger pilen også nedad. Især nybyggeriet af boliger står ifølge DI Byggeris nye prognose til et markant fald fra 34.500 i 2022 til 24.500 påbegyndte boliger i 2023, og et generelt fald i boliginvesteringerne på ca. 9% i år. Men faldet i nybyggeri kompenseres langt henad vejen af energirenovering, fjernvarmeudbygning og anlægsopgaver som bl.a. Femern-tunnelen. Og generelt er det danske arbejdsmarked fortsat bomstærkt, hvilket også spænder et vist sikkerhedsnet ud under boligmarkedet, uden dog at kunne forhindre en betydelig nedadgående priskorrektion, siger Bo Sandberg.

Boligskat i Sverige

En anden forskel på det danske og svenske boligmarked er indretningen af boligskatterne:

- I hovedtræk er der tale om løbende årlige ejendomsskatter i Danmark og beskatning ved boligsalg i Sverige. Mange både politikere og økonomer sværmer indimellem for den svenske beskatningsmodel – heldigvis noget færre efter, at der nu er indtrådt en vending på boligmarkedet. Men den ustabile svenske måde at beskatte boliger på indeholder mange dårligdomme. Bl.a. bremses mobiliteten på boligmarkedet og der er store udsving i de offentlige finanser – og så har skat ved boligsalg altså heller ikke kunnet forhindre markant kraftigere boligprisstigninger i Sverige end i Danmark, siger DI´s skatte- og boligøkonom.

Han tilføjer: 

- Her er den stabile, løbende årlige danske boligbeskatning langt at foretrække. Og i teorien får vi tilmed fra 2024 et mere konjunktur-udjævnende boligskattesystem, hvor beskatningen følger med opad, når priserne stiger, og omvendt, siger Bo Sandberg, der dog i samme åndedrag tilføjer:

- En kæde er dog aldrig stærkere end det svageste led – og først skal vi lige have styr på en bagatel af vores skandaliserede ejendomsvurderinger, så køber og sælger på boligmarkedet forhåbentlig ikke i al evighed, skal spille med blind makker, siger Bo Sandberg.