- Vi kommer tilbage på en gennemsnitlig leveringstid på cirka en måned i løbet af i år. Det er det normale niveau, vi vender tilbage til, fortæller Thomas Møller Sørensen, branchedirektør i Bilbranchen.

19.01.23 DIB Nyheder

Udsigt til kortere leveringstid på nye biler

Efter et vanvittigt 2022, hvor leveringstiderne på nye biler var rekordlange, er der bedring på vej, viser en ny analyse fra Bilbranchen i Dansk Industri

I 2022 var der nogle, der ventede over et år på deres nye bil, og den gennemsnitlige leveringstid toppede omkring tre måneder. Ved nytår var den faldet en smule, og i Bilbranchen, der er nybilforhandlernes forening i Dansk Industri, forventer man, at bilkøberne i år vil få normaliseret ventetiden på deres nye bil i løbet af 2023.

- Vi kommer tilbage på en gennemsnitlig leveringstid på cirka en måned i løbet af i år. Det er det normale niveau, vi vender tilbage til, fortæller Thomas Møller Sørensen, branchedirektør i Bilbranchen.

Han bakkes op af Bilbranchens nyeste analyse, der viser, at nybilforhandlerne forventer en leveringstid, der er 55 dage kortere end i juni.

- Det er virkelig gode nyheder for både forhandlerne og selvfølgelig for bilkøberne. Når først man har været ude at sidde i en ny bil, duftet den og kørt de første kilometer i demo-vognen, så vil man gerne have bilen leveret hurtigst muligt. Og det bliver altså meget hurtigere i år, fortæller Thomas Møller Sørensen.

- Det er særligt leverancen af komponenter, der er forbedret i den seneste tid. Både komponenter, der indgår direkte og indirekte i bilproduktion kommer hurtigere frem, og det har selvfølgelig en væsentlig betydning for, hvornår den færdigproducerede bil er på gaden.

Læs mere hos Bilbranchen. 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Thomas Møller Sørensen

Thomas Møller Sørensen

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3383
  • Mobil +45 2684 3014
  • E-mail tms@di.dk

Relateret indhold