Husk momsfrist 1. marts ellers koster det 800 kr. i afgift
475.000 virksomheder skal huske at afregne og betale moms 1. marts, oplyser Skattestyrelsen. Ikke alle brancher er lige gode til at huske det, selv om overskridelse koster en afgift på 800 kroner.
Godt 4 ud af 5 virksomheder indberetter moms til tiden. Resten når det i dagene efter, eller ender med af få en afgift på 800 kr. og en såkaldt ’foreløbig fastsættelse’, oplyser Skattestyrelsen.
Men ifølge Skattestyrelsen er der tydelige brancheforskelle, når det gælder indberetning til tiden. Faktisk svinger det ca. 16 procentpoint mellem de brancher, der er dårligst til det og dem, der er bedst. Forklaringer kan være, at det er en af de opgaver, der er nemme at skubbe til sidste øjeblik, eller måske endda lidt over, når man har en travl hverdag i sin virksomhed.
Hvis du ikke indberetter din moms inden fristen, vil du få en afgift på 800 kr. og en såkaldt ’foreløbig fastsættelse’, hvor Skattestyrelsen fastsætter din moms ud fra et gennemsnit, men på minimum 12.000.
Næste momsfrist er 1. marts, hvor 475.000 virksomheder skal huske at afregne og betale moms.
Fakta
Hjælp til momsen
På skat.dk/huskmoms kan du få hjælp til
gode momsvaner, fx at bogføre løbende
at undgå typiske fejl
at indberette momsen
at se, hvad du kan trække fra
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.