21.02.23 DIB Nyheder

Uventet rekord i beskæftigelsen

Imponerende nye tal for beskæftigelsen betyder, at vi går ind i 2023 med højeste beskæftigelse nogensinde. Men 2023 bliver et usikkert år, mener DI.

Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 1.800 personer fra november til december, hvilket svarer til en stigning på 0,1 pct.

- Der blev skabt imponerende mange nye job i december måned. Trods høj inflation og krig i Ukraine er beskæftigelsen i løbet af 2022 steget med mere end 60.000 personer, siger vicedirektør Steen Nielsen, DI, der finder det vanskeligt at forudse udviklingen i de kommende måneder.

- Det er en positiv overraskelse, at beskæftigelsen fortsætter med at stige, når der samtidig er blevet næsten 5.000 flere ledige i de seneste par måneder. Det er altså lidt blandede signaler, der kommer fra arbejdsmarkedet i øjeblikket, og det gør det også sværere at forudsige udviklingen i den nærmeste fremtid, siger Steen Nielsen.

Han glæder sig over, at Danmark går ind i 2023 med en imponerende høj beskæftigelse.

- Selv om der nu er klare tegn på lavere inflation, så er usikkerheden om den økonomiske udvikling fortsat høj. Men vi kan i hvert fald glæde os over, at vi er gået ind i 2023 med den højeste beskæftigelse nogensinde. Om vi kan holde det samme høje niveau igennem hele 2023 er imidlertid usikkert, siger Steen Nielsen.

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold