Forslag: Videreførelse af takstløft for de humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser

- Det er rigtig godt, at regeringen har fundet midlerne til at fastholde niveauet på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. For vi har brug for at fastholde kvaliteten i undervisningen, hvis fremtidens arbejdskraft skal være rustet til en både grønnere og mere digital verden, siger Mikkel Haarder, underdirektør for forskning og uddannelser i DI.

Læs også: DI: En stram finanslov er godt mod inflationen

Forslag: Løft af domstolenes økonomi (ca. 185 mio. kr. i 2023).

- Det er rigtig godt at regeringen vil styrke vores domstole. Sagsbehandlingstiderne ved domstolene i civile sager er så lange, at danske virksomheder i mange tilfælde helt opgiver at anlægge berettigede sager ved domstolene. Det er et tab for den enkelte virksomhed og et grundlæggende problem for retssikkerheden i vores samfund, siger vicedirektør for Erhvervsjura i Kim Haggren, DI, og tilføjer:

- Det er helt nødvendigt at domstolene nu får tilført ressourcer til at få bugt med sagspuklen, og at vi samtidig kigger på hvordan vi fremover undgår at komme i samme situation ved domstolene. Det handler ikke kun om økonomiske ressourcer efter min opfattelse, men også hvordan vi har indrettet domstolene og vores retspleje, siger Kim Haggren, der også er erhvervslivets repræsentant i Rørdam-udvalget, som undersøger muligheder for effektiviseringer i domstolene.                                                                                              

Forslag: Videreførelse af bredbåndspuljen mhp. fortsat at understøtte udbredelsen af hurtigt bredbånd i områder med dårlig bredbåndsdækning i 2023 (ca. 100 mio. kr. i 2023).

- Set med erhvervslivets øjne giver det god mening at regeringen vil videreføre bredbåndspuljen. Det er helt afgørende at borgere og virksomheder i alle egne af landet har adgang til godt, hurtigt og stabilt internet. I et moderne og topdigitaliseret land som Danmark, skal den digitale infrastruktur naturligvis være på plads, siger branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital, som er DI's branche for tech-virksomheder

- Der er en restgruppe der mangler relevant adgang til digital infrastruktur, som markedet næppe kan levere og her er det nyttigt med bredbåndspuljen. Vi foreslår dog samtidig at man ser på kriterierne i bredbåndspuljen og gør dem mere teknologineutrale.

- Det vil sige, at man i praksis sikrer at støtte ikke bare går til én teknologi. Restgruppen er nemlig så spredt i hele landet så det giver bedst mening at få alle teknologier i spil, også mobilt bredbånd som i dag i praksis er ekskluderet. Hvis man bruger alle teknologier, vil man kunne dække billigere og støttekronerne vil række længere, siger Rikke Hougaard Zeberg..

Forslag: Midlertidig udskydelse af ikke-udmøntede midler i Digitaliseringsstrategien. 

Uddybning: For at skabe rum til akutte prioriteringer i 2023 lægger regeringen op til at udskyde 170 mio. kr. afsat til Digitaliseringsstrategien, således at de i stedet udmøntes i 2024 til 2027. Den samlede ramme afsat til Digitaliseringsstrategien fastholdes med henblik på at fortsætte de ambitiøse investeringer i digitalisering på tværs af både den offentlige og private sektor.

- Udskydelsen af de afsatte midler til digitaliseringsstrategien på finansloven er på mange måder en helt logisk konsekvens af, at vi stadig ikke har en politisk vedtaget digitaliseringsstrategi, siger Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital, der er DI’s branche for tech-virksomheder, og tilføjer: 

- Danmark har nu været uden en gældende digitaliseringsstrategi siden 2020, hvor den seneste udløb. Regeringens Digitaliseringspartnerskab afleverede sine anbefalinger i oktober 2021, og siden da har vi ventet på først S-regeringen og nu SVM-regeringen.

- Vi har forståelse for udskydelsen på grund af andre presserende sager. Men vi har en fælles ambition om at være globalt førende med digitalisering. Derfor har vi i dén grad brug for at politikerne bliver enige om en samlet strategi - gerne den der ligger et udkast til - så vi kan fortsætte udviklingen. Så selve den økonomiske forskydning er helt naturlig, men nu skal vi altså også i gang, siger Rikke Hougaard Zeberg.

Forslag: Annullering af skatteforhøjelse på selskabers ejendomsavancer (ca. 1,0 mia. kr. årligt fra 2023- og frem).

Uddybning: Det er vigtigt for regeringen at skabe gode vækst- og konkurrencevilkår for erhvervslivet og fremme udenlandske investeringer i Danmark. Derfor har regeringen besluttet at annullere den planlagte skatteforhøjelse på løbende beskatning af selskabers ejendomsavancer (lagerbeskatning).

Læs: Ny boligskat er droppet

Forslag: National energikrisestab (ca. 20 mio. kr. over perioden 2023-2024).

Uddybning: Der nedsættes en national energikrisestab. (NEKST) efter inspiration fra den nationale operative stab (NOST). NEKST skal bl.a. sikre hurtigere udrulning af fjernvarme og identificere barrierer for skalering af sol og vind på land.

- Der skal tempo på den grønne omstilling, og derfor er det rigtig godt, at regeringen afsætter 20 mio. kr. til at få fjernet de barrierer, som energibranchen oplever. Vindmøllerne og solcellerne bliver ikke sat op af sig selv, og vi har i den grad brug for investeringer i elnettet og mere fjernvarme hurtigst muligt. Det er nogle ultrakomplekse problemstillinger, der venter krisestaben NEKST, siger Troels Ranis, vicedirektør i DI.

- Jeg har meget store forventninger til NEKST'en. Der er brug for at forbinde forbrug og produktion meget bedre sammen, og det kræver en ny, tværgående samarbejdsmodel, der ser ind i, hvordan politiske ambitioner, regulering og virkelighed skal være hinandens medspillere, siger Troels Ranis. 

Læs hele finanslovsforslaget her.