Jeg kom til et punkt, hvor nu måtte det være nok. Nu gør jeg noget ved det.

Vi er i 2005 i Ishøj syd for København. Den dengang 18-årige Sadia Ahmad har igennem længere tid set på et nyt hus sammen med familien: Hendes forældre fra Pakistan og hendes fem søskende. Alle har meninger om den nye bolig – og så er der alt det praktiske med bolighandlen, som er nyt for familien. Men nu havde der været nok snak, mente den unge kvinde.

Hun satte sig derfor ind i vilkårene for hushandlen. Fik styr på realkreditlån og renter og fik i sidste ende forældrene overbevist om, at økonomien kunne hænge sammen.

– Man vokser jo med opgaven. Og jeg er nok den type, der vælger selv at gøre noget ved tingene i stedet for at sidde og vente på, at andre fortæller, hvad man skal gøre. Jeg gør altid mit bedste, for så ved jeg med mig selv, at jeg gjorde, hvad jeg kunne – uanset om tingene lykkes eller ej, fortæller Sadia Ahmad i dag.

Chef for 90 medarbejdere

Den indstilling har drevet den nu 37-årige kvinde vidt. Sadia Ahmad har med en uddannelse som civilingeniør været 10 år hos Saint-Gobain Denmark, der er en af landets største leverandører af byggematerialer.

Hun blev i 2013 udtaget til Saint-­Gobains management trainee program, og har siden haft lederstillinger rundt i landet, indtil hun 1. december blev chef for produktion og drift for forretningsenheden Saint-Gobain Weber, der producerer mineralsk baserede byggematerialer til eksempelvis opmuring og facadeisolering.

Et ansvar der omfatter 90 medarbejdere, fire fabrikker og en betydelig lager- og logistikoperation. Udover den daglige drift er hun ved at forberede bidrag til virksomhedens nye flerårige strategiplan.

– Det, som driver mig mest, er at få tingene til at gå op. Og her når jeg rigtigt langt med min tilgang til folk. Meget længere end min faglighed. Det handler om at møde folk, hvor de er, og respektere alle uanset køn, etnicitet, religion, alder og uddannelse, fortæller hun og fortsætter:

– Hos Saint-Gobain er det fedt, at så mange har en forskellig baggrund. Det afspejler den verden, vi lever i, og som virksomhed har man et socialt ansvar for at rumme den forskellighed. Og jeg er sikker på, at vi når meget længere med diversitet og inklusion.

Gevinst ved diversitet

Her mener hun, at særligt de større virksomheder har et ansvar for at give plads til diversitet. Et ansvar som hun også mener, at Saint-Gobain leverer på. Og det giver gevinst hver dag.

– Det giver også klart bedre løsninger og input i det daglige arbejde, når jeg får input fra alle parter – høj som lav. Det er bedre, end at jeg sidder her og spiller klog på kontoret. Det er naturligvis ikke en hippielejr, hvor alle skal blive enige, men det er vigtigt at få input fra andre end ledergruppen. Det giver bedre beslutninger, og vi får alle med på forandringerne, mener Sadia Ahmad.

Diversiteten kæmper med at slå fuldt igennem den mandsdominerede byggebranche, hvor der er alt for få kvinder på alle niveauer. Sadia Ahmad kommer selv fra en opvækst, hvor diversiteten var en helt naturlig del af dagligdagen. Hendes forældre gjorde ingen forskel på sønner og døtre, men gav dem de samme muligheder og den samme opbakning.

– Jeg er selv vokset op i Ishøj, hvor der er lidt af det hele. Der er folk fra alle samfundslag med forskellig etnicitet og religion. Det gav en god forståelse af samfundet, og derfor er der ikke så meget, som er fjernt for mig, siger hun.

Læs også: Minister gør op med skæve kønsroller

Plads til familielivet

Diversitet er for Sadia også en balance mellem familieliv og arbejdsliv. I hendes hverdagskabale skal karrieren gå op med livet som mor til to små børn. Faktisk var hun netop kommet fra barselsorlov i december, da hun sagde ja til sit seneste chefjob. Ved samtalerne om jobbet forklarede hun, at hun blev nødt til at gå hver dag klokken 15.00 for at hente sine børn, så de ikke skulle være for længe i daginstitution.

– Jeg drøftede det igennem med Saint-­Gobain og forklarede, at jeg gerne ville have jobbet, fordi det var spændende, og jeg ville kunne bidrage. Men det var også vigtigt, at jeg kunne tage del i at passe mine børn, og ikke sidde på kontoret fra seks morgen til seks aften. Hvis ikke det kunne gå op, skulle jeg ikke have jobbet. Heldigvis var der fuld forståelse hele vejen rundt, og der bliver ikke set skævt til, at jeg går tidligt, fortæller hun.

– Jeg vil ikke overlade til min mand både at hente og bringe børn. Det vil jeg ikke kunne stå inde for som mor. Fra naturens side har man som kvinde nok ofte et større behov for at opfylde det behov. Og jeg kommer fra en familie, hvor min mor gjorde en dyd ud af at være der for os. Det vil jeg også selv give videre til mine børn. Og ved at tage jobbet får jeg også vist mine børn, at man kan mere, end man måske tror, forklarer hun videre.

Lars Sandahl: Kun for to kroners tro på kvinder

Diversitetsdebat kan hæmme

Sadia Ahmad tager dog samtidig selve debatten om diversitet med et gran salt. For det kommer ofte til at handle om, hvilke begrænsninger der er for kvinder, der har en anden etnisk baggrund, en anden religion, en høj alder eller mindre uddannelse.

Verden skal nok fortælle, hvad de synes om dig, og hvis du lader det definere, hvem du er, og hvad du kan, så kommer man ikke langt i livet, mener den 37-årige kvinde.

– Det er nødvendigt at være standhaftig og lidt hård i filten og forfølge sine egne mål, siger hun og tilføjer:

– Jeg ser ikke det her, som om at jeg lykkes som kvinde og som mor. For mig er det Sadia der lykkes – uagtet køn, etnicitet og alt muligt andet. Rigtigt mange har meninger om, hvad man kan – og ikke kan. Det skal man ikke lade sig begrænse af. Det er min egen ambition og tilgang, som skal være afgørende. Det kan måske lyde naivt, men det virker for mig. Jeg føler, jeg har alle muligheder, siger hun.

Væk med stereotyperne

Derfor er det bedste råd fra Sadia til andre kvinder også, at de forfølger deres egne mål.

– Jeg er da blevet mødt med, at andre mener, det her ikke er et job for mig, når jeg lige er kommet retur fra barsel og har to små børn, som jeg også har et stort ansvar for. Men stereotyperne skal lægges væk. Det handler om at tro på sig selv og sine egne ambitioner, så kan man lykkes med det meste. Og så tage udfordringerne som de kommer – i stedet for at sætte sig tilbage og lade andre tage beslutningerne for en, siger hun.

Og hvordan går det lige med en af Sadias første store handlinger. Jo, forældrene bor stadig i rækkehuset i Ishøj – med Sadia, børnebørn og svigersøn ganske tæt på. 

Læs også: Kvinder skal ikke være som mænd