30.03.23 DIB Nyheder

Befolkningens uddannelsesniveau stiger støt

Samlet set stiger uddannelsesniveauet fra år til år i Danmark, og det er ifølge DI lige, hvad er erhvervslivet har brug for.

De seneste ti år er andelen blandt befolkningen uden en kompetencegivende uddannelse faldet fra 27 pct. til 22 procent. Men for få tager en erhvervsuddannelse – især i storbyerne, mener DI.

- Danmarks Statistiks nye tal viser, at andelen uden en kompetencegivende uddannelse er faldet fra 27 % til 22 % over de seneste ti år. Det er en rigtig positiv udvikling for vores virksomheder, der mangler kvalificeret arbejdskraft. Vi krydser fingre for, at udviklingen fortsætter, for vi har brug for alle mand ombord, og der er stadig alt for mange, som ender i gruppen uden en kompetencegivende uddannelse, siger underdirektør i DI Mikkel Haarder. 

Den største andel af erhvervsuddannede er i landkommunerne med 44 procent, og den mindste andel med 24 procent i hovedstadskommunerne.

- Det er dog trist at se, hvordan antallet af erhvervsuddannede i byområder falder. Og jeg frygter for fremtiden, da den udvikling jo bider sig selv i halen, når færre og færre forældre i en skoleklasse har en erhvervsuddannelse og færre og færre børn derfor møder rollemodeller med en erhvervsuddannelse. Det gør det endnu mere vigtigt, at skolen præsenterer alle børn, men især børn i by-områder for hele viften af uddannelsesmuligheder. Og at vi styrker de praktiske fag i grundskolen.   

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Mikkel Haarder

Mikkel Haarder

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3574
  • Mobil +45 2577 9161
  • E-mail miha@di.dk

Relateret indhold