DI: En stram finanslov er godt mod inflationen
Godt at regeringens forslag til finanslov ikke kommer til at påvirke økonomien væsentligt, mener DI. Dog savnes et permanent fradrag for forskning og udvikling.
Regeringen har i dag fremlagt forslag til finanslov for 2023 gældende fra 1. april. Det er en finanslov uden de store dikkedarer og udsving, og det passer som udgangspunkt godt til den usikre verden, der omgiver os lige nu, lyder det fra Dansk Industri (DI).
- Regeringens forslag får ikke mange op af stolene, og det er en god ting. For det betyder, at det er et finanslovsforslag uden mange større og væsentlige prioriteringer af nye indsatser, der kan påvirke økonomien. Det er vi sådan set ret tilfredse med, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
Han forklarer, at der er tale om en stram finanslov, der sikrer, at der ikke bliver sat aktiviteter i gang, der skubber unødigt til inflationen.
- Det er særdeles fornuftigt lige nu, hvor inflationen ser ud til at have toppet, men dog fortsat er langt over tidligere tiders niveau. Det er vigtigt, at vi i disse usikre tider – både politisk og økonomisk – formår at ramme balancerne mellem at skubbe på økonomien og holde igen, siger Lars Sandahl Sørensen.
Ros til fjernet ”lagerbeskatning”
Han roser dog et sted, hvor regeringen har fundet ny finansiering. Et levn fra den tidligere regering var nemlig indførelse af en såkaldt ”lagerbeskatning”, hvor regeringen havde planlagt en skat på værdien af erhvervsejendomme, der udlejes. Lagerbeskatningen ville betyde, at værdistigninger herunder fx energirenoveringer af ejendomme løbende ville blive beskattet
- Det er en god nyhed for den grønne omstilling af ejendommene, at regeringen dropper lagerbeskatningen. Dermed undgår man at give et skattesmæk for klimainvesteringer som efterisolering, skift til nye ruder og grønnere varmekilder i erhvervsejendomme. Så det er helt rigtigt set, lyder det fra DI-direktøren.
Det er vigtigt, at vi i disse usikre tider – både politisk og økonomisk – formår at ramme balancerne mellem at skubbe på økonomien og holde igen. Lars Sandahl Sørensen, Adm. direktør
FoU-fradraget svigtes desværre
Et andet levn er finansiering af et fradrag forskning og udvikling (FoU) i virksomhederne. I perioden fra 2020 til 2022 lå FoU-fradraget på 130 pct., og den tidligere regering lovede, at det skulle gøres permanent, men med valget forsvandt flertallet bag finansieringen, og det samme gjorde fradraget 1. januar.
- Danske virksomheder forsker og udvikler nye produkter indenfor sundhed, grøn omstilling, teknologi, digitalisering og meget andet til gavn for danskerne og for dansk eksport, jobskabelse og samfundsøkonomi. Derfor er det enormt ærgerligt, at regeringen ikke får skabt sikkerhed om FoU-fradraget for 2023 i finansloven, siger Lars Sandahl Sørensen.
Usikkerheden er det værste for virksomhederne, og de var blevet stillet et fradrag på 130 pct. for deres FoU-investeringer i udsigt.
- Nu ved de ikke, hvad de skal regne med. Derfor bør regeringen hurtigst muligt sikre anden finansiering af erhvervslivets forskning, så man kan indfri løftet om et permanent FoU-fradrag på 130 pct. allerede i år.
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil forsøge at finde ny finansiering til FoU-fradraget i 2024, mens der altså er et ”hul” i år.
Læs også: Virksomhed efterlyser afklaring af skattevilkår for forskning
