Jeudan er Danmarks største service- og ejendomsvirksomhed, og dagligt er der mere end 100.000 mennesker, der besøger, arbejder, handler eller bor i en af Jeudans ejendomme. Mange af Jeudans ejendomme ligger i København.

24.03.23 DIB Nyheder

Jeudan: Droppet skat giver rum for flere grønne investeringer

Uden lagerbeskatningen af selskabers ejendomsavance er der åbnet op for flere investeringer i energibesparende tiltag, fortæller Jeudan, der er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed.

Et benspænd af de helt store er ryddet af vejen for den grønne omstilling af tusindvis af ejendomme i Danmark.

Det er resultatet af, at regeringen har droppet at indføre lagerbeskatningen af selskabers ejendomsportefølje, som kunne have trukket masser af likviditet ud af markedet og ejendomsvirksomhederne. Det fortæller adm. direktør i Jeudan og formand for DI Ejendom Per W. Hallgren.

- Vi ville under alle omstændigheder have investeret i energibesparende tiltag i vores ejendomme. Men uden lagerbeskatning kan vi nu koncentrere os yderligere om dette – til glæde for vores kunder og samfundet omkring os, siger han.

Han fortæller, at DI Ejendom har arbejdet intensivt for at gøre politikerne opmærksomme på, at en indførsel af lagerbeskatning ville gøre det sværere for aktører i branchen at investere i ejendomme og således også i den grønne omstilling.

- Vi er derfor godt tilfredse med, at lagerbeskatning er droppet, siger han.

Læs også: Ny boligskat er droppet

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Anders Søndergaard Larsen

Anders Søndergaard Larsen

TBD

  • Direkte +45 3377 3799
  • Mobil +45 2060 6962
  • E-mail asl@di.dk

Relateret indhold