"Kina vil være en motor, der gavner resten af verden”.

Sådan opsummerer IMF’s cheføkonom Pierre-Olivier Gourinchas fondens seneste globale vækstprognose.

IMF har på linje med talrige globale investeringsbanker siden årets start øget vækstforventningerne til Kina for 2023 markant. Fonden har således mere end fordoblet fra 2,9 procent i oktober 2022 prognosen til 5,9 procent i slutningen af januar.

Dette er en ekstrem korrektion og sker på baggrund af Kinas lynafvikling af hårde covidrestriktioner; forventninger om massive offentlige kinesiske investeringer og nye positive tendenser for både forbrugertillid og industriel produktion. Kombineret med den enorme lettelse det har været for virksomheder med Kina aktiviteter (og vi der bor her!), at blive fri for rejserestriktioner og covidåg, så er der nu en voldsom opsparet appetit på at komme videre.

Uanset at der altid er meget stor usikkerhed om disse forudsigelser, så er tendensen klar. Om det er 5 eller 6 procent, så er det meget i verdens næststørste økonomi. Så meget at Kina står til at bidrage med ca. en tredjedel af den samlede globale vækst, hvis IMF får ret, mens USA og Europa nok skal være tilfredse med 1 procent og i nogle tilfælde forventes at kæmpe med risikoen for reel recession.

Læs også: Kinas genåbning glæder Grundfos

Svært at undvære Kina

Dette fortæller en historie om, hvordan det globale økonomiske centrum rykker sig mod øst, og Kina er i dag største samhandelspartner for mere end 140 lande i verden. Nye regionale handelsaftaler og det stort anlagte Belt and Road projekt medvirker til, at især Asiens økonomier, men også Mellemøsten, Afrika og Sydamerika, i disse år bliver tættere forbundet med både Kinas økonomiske og politiske interessesfære. Denne stigende forbundethed gør det – trods megen snak herom – stadigt mere urealistisk for lande og virksomheder at vælge landet fra. Både som marked og som central spiller i globale forsyningskæder.

Vi ser denne tendens tydeligt både blandt de mange virksomheder, hvis fremtidige marked i høj grad er her, men også i DI medlemmers stærke interesse i at sikre ESG compliance for deres produktion eller underleverandører i Kina. Netop fordi det for mange industrier er ekstraordinært svært at fravælge eller erstatte kinesiske leverandører.

Fornyet pres på inflationen

Trods betydelig positiv økonomisk effekt af de tilbagevendende kinesiske turister til eksempelvis København, og forventet øget eksport fra Danmark til Kina, betyder denne udvikling også, at det ikke er Danmark, der drager mest nytte af den kinesiske motor. Ikke mindst givet det iskolde forhold mellem USA og Kina og en EU-Kina relation der sjældent når over stuetemperatur.

Hvor mange danske virksomheder gør det godt – og stadig har store muligheder og interesser i Kina, så kan den forventede effekt af Kinas øgede vækst snarere ramme Danmark og Vesten i form af øget inflationspres. Når den kinesiske industri kommer tilbage i højt gear, øges globale råvare-, transport- og energipriser – herunder givetvis spotpriserne på gas.

Det har Europa mildt sagt ikke brug for, og det er én af de negative jokere, der ind til videre er undervurderet i økonomiske analyser.