07.03.23 DIB Nyheder

Mange konkurser og tabte jobs i starten af 2023

Februar bød på 264 konkurser blandt aktive selskaber i Danmark.

- 2023 starter med mange konkurser. Omfanget af konkurser og antallet af tabte jobs ligger på et højt niveau. Der er desværre mange jobs, der går tabt som følge af konkurser i dansk erhvervsliv, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

- Under coronakrisen holdt forskellige kompensationsordninger hånden under erhvervslivet. Udløbet af mulighederne for kompensation har ført til flere konkurser, men nu bliver omfanget af konkurser også trukket op af øgede udgifter, siger Allan Sørensen.

- Mange virksomheders økonomi er under et stort pres. Udgifterne til energi, varekøb og renter er skudt kraftigt i vejret. Inden for flere brancher er omsætningen samtidig under pres, siger Allan Sørensen.

- Færre indtægter og øgede udgifter giver en uheldig udvikling på bundlinjen. Det presser sårbare virksomheder tættere på en konkurs, siger Allan Sørensen.

- Virksomhederne mangler fortsat at tilbagebetale coronalån til staten for 6,3 milliarder kroner. Størstedelen af coronalånene er allerede indfriet, men der er altså fortsat nogle virksomheder, som endnu ikke har været i stand til at betale. Virksomheder med coronalån har en større risiko for at ende i en konkurs, siger Allan Sørensen.

Ifølge Skattestyrelsen har virksomhederne tilbagebetalt coronalån for 27,2 milliarder kroner. Der er lavet betalingsordninger for 2,8 milliarder kroner, en restpulje på 1,4 milliarder kroner mens der forfalder lån for yderligere 2,1 milliarder kroner d. 1. maj 2023.

- Vi vil se mange konkurser i år. Sidste år havde vi det største antal konkurser siden finanskrisen. Den tendens ser desværre ud til at forsætte, siger Allan Sørensen.


Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret indhold