Med Jytte Andersen som ligestillingsminister får området ikke bare en minister men en ildsjæl, som brænder for at gøre noget for ligestillingen. Sådan lød velkomsten fra den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, da han i juni 1999 præsenterede Danmarks første minister med ansvar for at sikre en bedre kønsbalance i dansk erhvervsliv.

Her 24 år og 13 ligestillingsministre senere skal Marie Bjerre fra Venstre løfte opgaven. Hun har tidligere været engageret i debatten om ligestilling, og går derfor til opgaven med samme ild i øjnene, som den første minister. Det sker med en tro på, at tiden er moden til at sætte turbo på den agenda.

– Udviklingen skal gå hurtigere de næste år, end det har gjort de sidste 20 år. Der er så meget momentum i den dagsorden nu, at vi kan komme længere. Derfor er det også en fantastisk tid at blive ligestillingsminister i, siger Marie Bjerre.

Kvinder hægtet af trods 24 års indsats

Ambitionen kommer på et bagtæppe, som ingen er imponeret af – heller ikke Marie Bjerre. Trods de 24 års politiske prioritering og et højt uddannelsesniveau blandt kvinder er der stadig ingen kvindelige bestyrelsesmedlemmer i 44 procent af landets største virksomheder, kun to er formænd for C25-selskaber, mens der i landets virksomheder under ét kun er en kvinde på hver femte bestyrelsespost. Læg dertil at hver tredje medarbejder i private virksomheder er en kvinde.

– Det går for langsomt, og den udvikling vi har set, har ikke været god nok. Det er jo ikke bare, at vi mangler kvinder i bestyrelser og ledelser. Samtidig er der jo heller ikke særligt mange mænd, som tager barsel eller barns første sygedag. Der er grundlæggende brug for en bredere kulturændring, og det vil jeg gerne være med til at påvirke og tage del i. Det vigtigste i den ændring er at fokusere på, hvor det går galt, siger hun og fortsætter:

– I politikerens værktøjskassen er der jo altid mulighed for at bruge lovgivning til at tvinge forandringer igennem. Men jeg mener faktisk, at man skal tænke sig grundigt om, før der lovgives yderligere på det her område. Det er afgørende, at lovgivning skaber og understøtter den nødvendige kulturforandring.

Barsel og bestyrelser

Sidste år bød på justering af love på to områder, der skal medvirke til at rette op på ubalancen på arbejdsmarkedet. I august trådte loven om øremærket barsel til mænd i kraft, hvor ministeren nu vil følge udviklingen for at se om der er yderligere behov for at understøtte fædres brug af denne.

Og 1. januar 2023 blev loven om måltal for kvinder i bestyrelser og ledelser skærpet for landets større virksomheder. Marie Bjerre vil tage en møderække om kvinder i ledelse, for at høre forskellige bud på, hvordan barriererne for flere kvinder i ledelse kan brydes.

– Lovgivning er ikke noget man gennemfører, fordi man kan. Det skal være noget, man gør, fordi det giver mening. Og det var rigtigt at indføre de to lovændringer, som også blevet taget godt imod af erhvervslivet. Jeg er helt med på, at der bliver foreslået yderligere initiativer, men det vil ikke være ordentligt at begynde at lovgive yderligere, før vi ser om de ændringer, vi har gennemført, virker. Nu handler det mere om, at vi skruer op for at arbejde for en grundlæggende kulturændring, siger ligestillingsministeren.

Og på det punkt er Marie Bjerre en forsigtigt optimist, ikke mindst fordi ligestilling og diversitet fylder meget i erhvervslivet selv blandt erhvervsorganisationer.

Lars Sandahl: Kun for to kroners tro på kvinder

Mænd er ikke under tøflen

Som eksempel henviser hun til DI’s indsats på området, blandt andet med et netværk af kvinder, som er klar til at blive en del af fremtidens bestyrelser. Hun deltog derfor også i DI’s arrangement, hvor netværket blev præsenteret.

Marie Bjerre ser, at den største udfordring for kulturforandringen er at få nedbrudt de fordomme, mænd og kvinder bliver mødt med. Hun er generelt modstander af sær­behandling for kvinder, fordi det faktisk kan fastholde i nogle kønsroller.

– Det handler mere om opfattelsen af, hvad det vil sige at være en god mor eller en rigtig mand. Når man som kvinde vælger at gøre karriere – og måske tager en kort barsel, er det vigtigt, at man ikke bliver mødt med en masse spørgsmål, der tvinger kvinden til at retfærdiggøre, at hun er en god mor. Omvendt for mændene – hvis de tager en lang barsel, og måske indretter sig så de bidrager mest på hjemmefronten, skal de ikke skydes i skoene, at de er under tøflen. De fordomme skal vi have væk, siger hun.

Regeringen ønsker desuden at forbedre vilkår for iværksættere, hvor Marie Bjerre vil arbejde for, at flere kvinder starter deres egen virksomhed.

Brug for flere rollemodeller

Samtidig er rollemodeller også centrale, mener ligestillingsministeren. Som eksempel nævner hun den første kvindelige bestyrelsesformand i et C25-selskab: Franske Dominique Reiniche satte sig i november 2018 ved bordenden i Chr. Hansens bestyrelse og fortalte dengang til DI Business, at hun dermed åbnede en dør for andre kvinder, hvilket markerede en ny begyndelse.

– Stærke rollemodeller som Dominique er vigtige for den kulturforandring, der skal til. Hun er ikke kun bevidst om, at hun påtager sig en opgave som bestyrelsesformand, men også at hun viser vejen for andre kvinder. Her i 2023 har vi brug for flere rolle­modeller, der bryder normer og inspirerer andre til at gøre mere. For mig handler det om at fremme lighed og muligheder – uanset om man er mand eller kvinde. Vi er formelt nået langt i Danmark, men må stadig erkende, at der er normer og kulturer, som spænder ben for både mænd og kvinder. Der er nok at tage fat på, siger Marie Bjerre.

At det går for langsomt understreges netop af udviklingen i toppen af dansk erhvervsliv blandt de 25 største børsnoterede virksomheder. Siden Dominique Reiniche blev formand for Chr. Hansen, er der kun en enkelt kvinde mere, som er gået ind ad den dør, nemlig Deirdre P. Connelly i Genmab.

– Det er en fremgang – men det er bestemt ikke prangende, slutter Marie Bjerre.

Læs også: DI vil styrke kvindelige iværksættere