Overvismand revser offentligt bureaukrati
Økonomisk overvismand Carl-Johan Dalgaard efterlyste på SMV-dagen et opgør med offentligt bureaukrati.
Der er smartere måder at bruge skattekronerne på end at få offentligt ansatte til at søge offentligt ansatte om at få adgang til offentlige penge. Sådan skar økonomisk overvismand og professor i økonomi Carl-Johan Dalgaard problemerne med offentligt bureaukrati ud i pap.
- Måske er der nogle af de medarbejdere, som ikke skulle være der. Jeg kunne nævne dele af den offentlige sektor, sagde økonomiprofessoren.
Han skyndte sig at understrege, at det er en fejlanalyse at tro, at hvis der er kommet flere offentligt ansatte, så er det udtryk for slendrian. Nej, det skyldes, at der er kommet flere administrative opgaver. Problemet er, hvis det ikke har været et bevidst valg.
- Udfordringen er, at der er bivirkninger ved tiltag, som vi i udgangspunktet tænker er smarte, sagde han.
Se hele debatten med overvismand Carl Johan-Dalgaard via linket nedenfor.
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.