Aldrig har det været så mange støtteordninger til danske virksomheder - men overblikket kan gå tabt. DI er klar til at hjælpe SMV'ere i gang.

Foto: Colourbox
22.03.23 DIB Nyheder

Søg nu: Rekordmange tilskud til SMV’ers internationalisering

Søger din virksomhed muligheder udenfor landets grænser er der lige nu rig mulighed til at få tilskud til alle dele af virksomhedens internationalisering. DI er klar til at hjælpe.

Aldrig før har der været så mange, nyttige støtteordninger for danske virksomheder som nu. Det gælder lige fra kompetenceudvikling og tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft til Danmark til etablering i markeder, samt alt det forberedende arbejde såsom markedsundersøgelser, partnersøgninger, og etableringsstudier.

Men det kan være besværligt at finde hoved og hale i mulighederne, så det er værd at bruge lidt tid til at udforske det nærmere.

Hvem henvender støtteordningerne sig til?

Generelt set er støtteordningerne først og fremmest henvendt til små og mindre virksomheder (SMV’ere). Det vil oftest sige virksomheder med under 250 ansatte, en omsætning på op til 50 mio. euro og/eller en balance på maksimalt 43 mio. euro.

Da midlerne som oftest er underlagt EU’s statsstøtteregler, skal man også kunne godtgøre at man ikke har modtaget mere end 200.000 euro i statsstøtte de seneste tre regnskabsår (de minimis reglen). Der er dog undtagelser. EKF Green Accelerator tillader således også større virksomheder at søge tilskud, så længe at de har en SMV som medansøger.

Hvad er de mest populære ordninger?

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse tilbyder en række støttemuligheder med medfinansiering fra EU gennem Virksomhedsprogrammet.

Når det gælder virksomhedens strategiske forberedelse i Danmark til sin internationalisering (eksportstrategi, ny global værdikæde, komparative analyser), kan man søge op til DKK 250.000 i støtte til rådgivning gennem SMV:Pro.

Man kan også søge op til DKK 50.000 i kompetenceudvikling til eksempelvis eksportdokumentation eller international medarbejdermobilitet til gennem SMV:Eksport.

Når det gælder etablering i udlandet, kan man søge op til 150.000 kr. til rådgivning om eksempelvis markedsanalyser, partnersøgning, medarbejderrekruttering, feasibility analyser, og virksomhedsetablering gennem SMV:Eksport. Her skal man bide mærke i at man får mest ud at benytte rådgivere der allerede er etableret i det pågældende land.

Der er også mulighed for at søge om støtte til demonstrationer eller virksomhedsetablering i udlandet gennem Nopef, som er finansieret af Nordisk Råd, og er drevet af NEFCO. Her kan man få op til 50.000 euro i støtte, og man skal bemærke at SMV-kravene er anderledes. Op til 249 ansatte, og op til 50 mio. euro i omsætning. Der er også krav om at ens produkter har et positivt bæredygtigt aftryk. Støtten omfatter rådgiverudgifter, såvel som rejseudgifter, og medarbejderlønninger.

Endelig, hvis man er tæt på at få en stor ordre i hus i udlandet, og mangler det sidste i at få den over målstregen, kan man få op til 80 pct. støtte, op til 1,5 mio. kr. i alt fra EKF Green Accelerator. Her kan man få støtte til alt hvad der skal til for at få salget i hus, såsom markedsstudier, juridisk rådgivning, ESG-analyser, kampagner overfor beslutningstagere, events, og. lignende. Også her er der krav om at ens produkter har et positivt bæredygtigt aftryk.

DI kan hjælpe jer på vej

I DI er vi i daglig kontakt med virksomheder der benytter disse finansieringsmuligheder, samt med de organisations om uddeler midlerne. Ikke alle tilskudsmuligheder er åbne hele året rundt, og de forskelligartede krav gør at ordningerne har forskellige anvendelsesområder. Gennem DI’s egne kontorer og partnere i udlandet, kan vi hjælpe jer med alt fra rådgivning til etablering i markederne.

Vi kan hjælpe med:

  1. at skabe et overblik over tilskudsmuligheder der er relevante for dine nuværende internationaliseringsplaner.
  2. at etablere det rådgivningsforløb der bedst og hurtigst etablerer din virksomhed i det givne land.
  3. at sikre at du får den bedst mulige støtte fra offentlige og private aktører i Danmark og i udlandet.

Kontakt os, hvis du vil vide mere.

Læs også: DI’s ydelser indenfor international strategisk planlægning, DI’s rådgivning om eksportkrav og compliance, og DI’s rådgivning om medarbejdermobilitet.

Mere information om tilskudsmuligheder

Du kan læse om nuværende tilskudsmuligheder og deres vilkår på Virksomhedsprogrammet, Nopef, og EKF Green Accelerator.

DI’s Internationale ydelser

Bliv klogere på hvordan DI kan hjælpe dig med din internationalisering i Danmark og rundt om i verden.

Læs mere

HOLD DIG OPDATERET

Følg DI’s internationale kontorer på LinkedIn: DI USA, DI Germany, DI India, DI China (DI Asia-Base).

Jeppe Falck

Jeppe Falck

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3944
  • Mobil +45 3016 6505
  • E-mail jefa@di.dk

Relateret indhold