Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige om en aftale om finansloven for 2023, skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Finansloven består af mange elementer, men blandt dem er, at der afsættes 1,3 mia. kr. i tre år til Arbejdstilsynet, som dermed får mere permanente midler og en mulighed for at planlægge mere langsigtede indsatser.

- Det er vigtigt, at et bredt flertal i Folketinget har sikret økonomien i flere år til et stærk og kompetent Arbejdstilsyn. Den nuværende usikre økonomi for Arbejdstilsynet sikrer ikke et effektivt tilsyn, men nu har tilsynet et stærkt mandat til at planlægge langsigtet og løbende sikre et bedre arbejdsmiljø, siger Anders Just Pedersen, underdirektør i DI.

DI ser nu frem til implementering af den ny arbejdsmiljøaftale, som blev vedtaget inden påske.

- Nu er er der et stort flertal i Folketinget bag pengene til den ny arbejdsmiljøaftale. Arbejdstilsynet kan begynde at arbejde strategisk med de få virksomheder, der ikke overholder arbejdsmiljøreglerne og hvor tilsynsbesøg kan rykke på arbejdsmiljøet. Og de områder i arbejdsmiljøreglerne, der trænger til en modernisering, kan blive opdateret, siger Anders Just Pedersen.

Læs også: DI: Stram finanslov er det eneste rigtige

Rigtig godt at domstole styrkes på finansloven

Vicedirektør Kim Haggren, DI, finder det desuden rigtig godt, at der på finansloven er sat penge af til styrke danske domstole.

- Sagsbehandlingstiderne ved domstolene i civile sager er så lange, at danske virksomheder i mange tilfælde helt opgiver at anlægge berettigede sager ved domstolene. Det er et tab for den enkelte virksomhed og et grundlæggende problem for retssikkerheden i vores samfund, siger vicedirektør Kim Haggren, DI. 

Han finder det helt nødvendigt, at domstolene nu får tilført ressourcer til at få bugt med sagspuklen, og at der samtidig bliver set på, hvordan situationen kan undgås fremover.

- Det handler efter min opfattelse ikke kun om økonomiske ressourcer, men også om hvordan vi har indrettet domstolene og vores retspleje, siger Kim Haggren, der også er erhvervslivets repræsentant i Rørdam-udvalget, som undersøger muligheder for effektiviseringer i domstolene.  

Læs også: Skattelettelse til unge kan få flere i fritidsjob

Så gerne flere penge til forureningsoprydning

Finansloven har også afsat midler til at sikre mere viden og saglighed i samtalen om PFAS. Det er ifølge underdirektør Karin Klitgaard helt afgørende for udvikling af nye løsninger, der både kan rydde op og sætte prop PFAS-udledningerne.

- Det kræver både midler og ekspertise. Derfor er det godt, at regeringen har det med i finansloven, så vi kan komme hurtigt i gang. Generationsforureninger er stadig den største kilde til den forurening vi ser i dag, og oprydning er et centralt værktøj til at komme udfordringerne til livs. Initiativerne er en start, men vi så gerne, at der særligt blev afsat flere midler til oprensning generationsforureningerne, siger Karin Klitgaard.

Læs også (2020 artikel): Milliarder til oprydning af generationsforurening kan blive guldæg for Danmark

Finansloven er godt nyt for ejendomsbranchen

I DI Byggeri er direktør Anders Stouge glad for, at planerne om at indføre lagerbeskatning på ejendomme er droppet i finansloven. Lagerbeskatningen ville betyde, at værdistigninger i forbindelse med f.eks. energirenoveringer af ejendomme løbende ville blive beskattet.

- Det er en rigtig god nyhed for den grønne omstilling af ejendommene, at lagerbeskatningen er droppet. Dermed undgår udlejerne at få et skattesmæk for klimainvesteringer som efterisolering, skift til nye ruder og grønnere varmekilder i erhvervsejendomme. Det er fornuftigt set, siger Anders Stouge.

Han mener, at den nu droppede skattestigning var generelt ubegrundet og dårligt timet for ejendomsbranchen, der i forvejen er påvirket af turbulente tider med stigende renter, inflation, tilbageholdende investorer og materialepriser, som fortsat ligger på et højere niveau end før Ruslands invasion af Ukraine.

- Ejendomsbranchen løfter allerede et stort ansvar i forbindelse med den grønne omstilling. Energirenoveringer i den størrelsesorden, branchen leverer, er en bekostelig affære, og det er simpelt ikke retfærdigt, hvis det skal resultere i et skattesmæk, siger Anders Stouge

Han fortsætter:

- Der har, så længe skatten har været på tale, været en formodning om, at det ville blive mere vanskeligt at opkræve skatten lige så simpelt og effekt hos udenlandske selskaber som hos de danske. Dermed ville man risikere at stille danske selskaber ringere end udenlandske ejendomsinvestorer og konkurrenter, siger Anders Stouge.

Læs også: Jeudan: Droppet skat giver rum for flere grønne investeringer

Højtbegavede børn får taskforce

Endelig glæder underdirektør Mikkel Haarder sig over, at der i finansloven er afsat penge til en taskforce, der skal gavne højtbegavede børn.

- Det er vigtigt, at der nu igen er politisk fokus på de højtbegavede børn. Ca. 33.000 danske skoleelever er højt begavede eller har særlige forudsætninger. Det svarer til én i hver klasse i folkeskolen. De fagligt dygtige elever mødes ikke altid af de udfordringer, de har behov for. Det betyder, at mange talentfulde børn og unge keder sig i skolen. Når de unge talenter savner udfordringer i grundskolen kan det betyde, at de på den ene side mister motivationen for at udvikle deres talent, og på anden side heller ikke får de optimale muligheder for at blive så dygtige, som de kan, siger Mikkel Haarder.