Fra efteråret 2016 og frem til 2020 blev godt 2.500 flygtninge ansat gennem ”Integrationsgrunduddannelsen” der også er kendt som et IGU-forløb.  Ordningen blev indført i 2016, hvor der var en stor flygtningetilstrømning fra især Syrien, og den gav de nyankomne flygtninge mulighed for at blive ansat i lønnet praktik og uddannelse.

Men siden 2020 er kun knap 300 flere flygtninge blevet ansat under ordningen.

- Det skyldes blandt andet, at ordningen kun gælder for nyankomne flygtninge. Derfor er målgruppen blevet mindre i takt med, at Danmark har modtaget færre flygtninge, forklarer Steen Nielsen vicedirektør i DI.

Men med Ruslands invasion af Ukraine er der igen kommet mange flygtninge til Danmark, og de ukrainske flygtninge kan også bruge ordningen, som Kommunernes Landsforening (KL) ser som en vigtig trædesten til arbejdsmarkedet for  de ledige, der endnu ikke kan leve op til kravene på arbejdsmarkedet.

- Både kommuner, virksomheder og ledige har gode erfaringer med IGU, og nogle kommuner er også så småt begyndt at gøre brug af den til at hjælpe nogle af de ukrainske flygtninge i job. Vi oplever desværre, at ordningen er gået lidt i glemmebogen, og at virksomhederne ikke er så bevidste om, at den findes. Det er en skam, for vi har gode erfaringer med at bruge IGU-ordningen i integrationsindsatsen, siger Morten Mandøe, cheføkonom i KL.

 Han oplyser, at flere kommuner fortsat er  i gang med at bruge IGU som et redskab i deres integrationsindsats og har succes med det.

- En del er ansat i private virksomheder, og kommunerne holder løbende IGU-samtaler med flygtninge, som gerne vil ansættes i et IGU-forløb – herunder også ledige ukrainske flygtninge. Derfor forventer vi også, at flere ukrainske flygtninge snart vil være at finde i IGU-ansættelser, siger Morten Mandøe.

Læs også: Rekordmange indvandrerkvinder i arbejde

Mange fortsætter i job efter IGU

De IGU-forløb, der har været, har betydet, at en høj andel af flygtningene efterfølgende er fortsat i job eller er startet på for eksempel en erhvervsuddannelse. Især er succesraten høj i IGU-forløb på private virksomheder.

- IGU-ordningen er god, fordi den kan hjælpe flygtninge ud på arbejdsmarkedet, som ellers kan have svært ved at leve op til de krav, der kan være til et job. Det kan for eksempel være fordi, de ikke har tilstrækkelige sproglige eller faglige kvalifikationer, siger Steen Nielsen vicedirektør i DI.

En IGU-ansættelse er en elev-stilling på et lavere lønniveau og kan vare i to år, hvor virksomhed og igu-elev sammen opbygger elevens kompetencer. Kompetencerne bliver især opbygget gennem den praktiske erfaring ude på virksomheden, men der er også indbygget flere ugers uddannelse i løbet af de to år.

- Tilbagemeldingen fra DI’s medlemmer har ofte været, at deres IGU-ansatte efter igu-forløbet er fortsat som en dedikeret og værdsat medarbejder hos virksomheden, siger Steen Nielsen.

Han roser desuden også de kommuner, som er opsøgende i forhold til at finde virksomheder, der gerne vil ansætte igu-elever og med at hjælpe virksomhederne med det administrative og med at tilrettelægge IGU-forløbets skift mellem praktik og uddannelse.

- Det gør, at virksomheder ikke bliver administrativt belastet ved ansættelse af en IGU-elev, og det er guld værd for enhver virksomhed, siger Steen Nielsen.

- Hvis man som virksomhed synes, at det lyder interessant at ansætte en IGU-elev, så kan en god fremgangsmåde være at henvende sig til sit lokale jobcenter og spørge, om de har nogle relevante kandidater. I DI rådgiver vi selvfølgelig om IGU-ansættelser, siger Steen Nielsen.

Find mere information om Integrationsuddannelsen