Ro på: Amerikansk gældsloft er hævet tæt på 80 gange før
Debatten om gældsloftet i USA er en politisk kampplads, men som så mange gange før, må det forventes at gældsloftet bliver hævet og danske virksomheder dermed undgår at blive ramt af USA’s problemer.
For de fleste var det næppe gået, hvis de for firsindstyvende gang gik i banken og bad om at få hævet kassekreditten. Men amerikansk økonomi er ikke at sammenligne med din og min økonomi. De amerikanske politikere kan nemlig selv beslutte at hæve deres kassekredit, så der er penge til at betale regningerne.
Og selvom der er voldsomme politiske stridigheder om gældsloftet, så ender det med al sandsynlighed med at blive hævet endnu engang. Og det på trods af den amerikansk gæld har rundet 31.000 milliarder dollar. Det vurderer chef for Dansk Industris kontor i USA Louis Funder.
- Jeg er stadig af den vurdering, at parterne nok skal nå hinanden selvom de lige nu står stejlt overfor hinanden. Denne hårdknude er mere af politisk end økonomisk karakter, siger Louis Funder og tilføjer:
- I sidste ende har hverken demokraterne eller republikanerne nogen som helst interesse i en amerikansk statsbankerot og de kæmpe bølgeskvulp det vil give til den globale økonomi. Det er jo også derfor, at det ikke er noget sjældent fænomen i amerikansk politik, at gældsloftet hæves. Det er det blevet tæt på 80 gange siden 1960’erne herunder under både Trump og Biden senest.
Et pinefuldt forløb
Inden gældsloftet bliver hævet kan der dog være et langt og pinefuldt forløb, der potentielt kan rykke ved tilliden til den amerikanske økonomi. I går aftes valgte Præsident Biden og lederne fra Kongressen at sparke dåsen ned af vejen her til aften og udskyde beslutningen om at hæve gældsloftet.
En skuffelse, men omvendt var det også det forventede udkomme af det meget imødesete møde i Det Hvide Hus, mener Louis Funder fra DI.
- Afhængigt af hvor langt forløbet bliver, og hvordan de finansielle markeder reagerer, så risikerer det at svække tilliden til, om USA er i stand til at betale renter og afdrage på deres gæld – i sidste ende kan det få betydning på renterne, siger Louis Funder.
Og skulle det ske, at de amerikanske politikere ikke kan blive enige, vil det også få konsekvenser for danske virksomheder, der sælger varer eller tjenester til den amerikanske stat.
- Lykkes det ikke at hæve gældsloftet, vil det i første omgang gå ud over offentligt ansatte og diverse overførsler, men virksomheder som har det offentlige USA som kunde, kan risikere at blive ramt, fordi der skal spares over hele linjen, siger Louis Funder.
