23.05.23 DIB Nyheder

DI: Inflationen i Danmark aftager, men den steg lidt i euroområdet

Priserne på el og gas er faldet over det seneste år, og trækker nu ned i inflationen, siger DI’s cheføkonom.

I Danmark steg de EU-harmoniserede priser i april med 5,6 procent. I marts var stigningen på 7,3 procent.

- Vi kan glæde os over en væsentlig bedre udvikling i inflationen end i euroområdet. Vi vil se endnu lavere inflation når tallene for maj tikker ind. Inflationen i Danmark vil falde til under tre procent i 2024, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

- Fødevarepriserne er den største årsag til den fortsat høje inflation i Danmark. Priserne på el og gas er faldet over det seneste år, og trækker nu ned i inflationen, siger Allan Sørensen.

Inflationen faldt i Danmark og EU, men steg i euroområdet i april. Inflationen i euroområdet var i april på 7,0 procent. Det er lidt højere end i marts, hvor inflationen var på 6,9 procent.

- Stigende inflation i store eurolande som Frankrig, Spanien, Italien og Nederlandene er med til at trække inflationen op i euroområdet

Inflationen faldt lidt i EU som helhed, men er stadig på over otte procent. Ni EU-lande har fortsat en inflation på over ti procent.

- ECB ikke er færdige med at sætte renten op. Det fortsat høje prispres betyder, at ECB formentlig vil levere et par mindre rentestigninger hen over sommeren. Effekten af rentestigningerne viser sig med forsinkelse, vi vil i den kommende tid se aftagende kerneinflation og ledigheden kan begynde at stige, siger Allan Sørensen.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret indhold