Tirsdag gav Reformkommissionen sine bud på, hvordan flere udsatte unge og voksne kommer i job og uddannelse, og Danmarks største erhvervsorganisation er langt hen af vejen enig i anbefalingerne.

Det er for eksempel meget positivt, at kommissionen foreslår, at afskaffe både uddannelsespålægget og aktivitetstillægget for de ufaglærte unge i kontanthjælpssystemet.

- Samfundet taber når så mange unge, hverken er i job eller uddannelse. Derfor er det også helt rigtigt, at vi ikke udelukkende skal have fokus på uddannelse, når de unge er i kontanthjælpssystemet. Mange af de unge har forsøgt sig med uddannelse, og de skal have mulighed for i stedet at komme ud på en arbejdsplads, hvor de kan få nogle erfaringer, som giver selvtillid og motivation til at tage en uddannelse, siger viceadm. direktør i DI Kim Graugaard.

Formand for Reformkommissionen, Nina Smith, koger anbefalingerne ned til, at kommunerne skal møde udsatte borgere på en ny måde, hvor beskæftigelses- og socialpolitikken koordineres tættere, og arbejdsmarkedskontakt bliver et fælles mål for indsatserne.

- Folketinget skal samtidig sikre, at lovgivningen ikke spænder ben for dette. Og virksomheder og civilsamfund skal i langt højere grad tænkes ind i løsningerne og være med til at skabe job til borgere på kanten af arbejdsmarkedet, siger hun i en pressemeddelelse. 

Læs hele Reformkommissionens udspil her

Godt fokus på folkeskolen

DI er samtidig tilfreds med, at Reformkommissionen vil fokusere mere på de udfordrede elever allerede i folkeskolen, så børnene kan løftes i en tidlig alder.

- Det er efter vores mening i den grad en bunden opgave for kommunerne at reducere andelen af elever, der forlader folkeskolens niende klasse uden de nødvendige fagligheder. For det er helt afgørende, at vi tager tidligt fat, så der er særlige indsatser for de udfordrede elever. Hvis ikke vi gør det, så kan det forfølge børnene resten af livet både gennem uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, siger Kim Graugaard.