Hvad tror du prisen på mælk, wienerbrød og svine­koteletter er i dit lokale supermarked om et, tre eller fem år? Er den højere end i dag, sådan nogenlunde det samme eller er den måske ligefrem faldet?

Spørgsmålet synes måske lidt pjattet. Hvilken relevans har det for nationaløkonomien og det helt store spørgsmål i verdensøkonomien, som netop nu er udviklingen i inflationen.

Faktisk en hel del. I sidste ende er vi nemlig alle med til at bestemme, hvordan inflationen udvikler sig. Vores forventninger til prisudviklingen påvirker vores handlinger; hvordan vi køber ind, sparer op og investerer – og det sætter sig i sidste ende også i priserne, fastslår nyslået nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen.

– Hvis først vi alle begynder at forvente, at priserne bare bliver ved med at stige, som du eksempelvis så det i 1970’erne, så er det, at vi har problemer. Så kan inflationen blive rigtig svær at få bugt med. Og så er det, at der kan blive behov for at stramme endnu mere op. Både i form af højere renter og en strammere finanspolitik, siger nationalbankdirektøren.

I fagsprog er der tale om de såkaldte inflationsforventninger. Dem bliver der holdt utroligt meget øje med på Langelinie Allé 47, hvor Nationalbanken har lejet sig ind, mens den Arne ­Jacobsen-tegnede bygning på Havnegade 5 renoveres. En renovering der står på indtil 2028.

Glemt alt om hurtige rentenedsættelser

Det store fokus på almindelige menneskers syn på prisudvikling er forholdsvist nyt. Tidligere var centralbankerne ofte fokuseret på inflationsforventningerne hos professionelle investorer og økonomiske eksperter.

Årsagen var simpel: Det var de grupper, hvis forventninger var lettest tilgængelige. Men det har ændret sig, ud fra en erkendelse af at den brede offentligheds opfattelse af prisudviklingen har overordentlig stor betydning.

Netop af den grund ligger det også Christian Kettel Thomsen på sinde at understrege, at han forventer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske pendant Federal Reserve (FED) vil være vedholdende med deres stramme pengepolitik. Heri ligger nemlig et klart signal til befolkningen og virksomhederne om, at der vil blive gjort alt, hvad der er i bankernes magt, for at få bragt inflationen ned – så der er altså ikke er nogen grund til at tro på varige prisspiraler, hvor priserne bare stiger og stiger.  

– Der kan være alle mulige grunde til at argumentere for, at renterne snart skal ned. Men jeg synes, at centralbankerne virker determinerede i deres kamp for at få inflationen ned, siger Christian Kettel Thomsen, der derfor også kommer med en klar opfordring til virksomhederne.

– Hvis jeg var topchef, ville jeg indrette mig på, at renterne er blevet højere. Penge er blevet dyrere, og det bør selvfølgelig også afspejle sig i virksomhedernes dispositioner, siger han og minder om, at den danske renteudvikling jo noget nær 1-1 matcher den europæiske på grund af fastkurspolitikken.

DI: Inflationen i Danmark aftager, men den steg lidt i euroområdet

Økonomien går et gear ned

Indtil videre kan det imidlertid diskuteres, om virksomhederne og forbrugerne har indrettet sig på de nye tider, hvor det er slut med at få penge for at låne penge, som det var tilfældet, mens der var negative renter.

Nok er forbruget gået noget ned, og boligmarkedet har mistet dampen. Men på arbejdsmarkedet er der stadig fuldt tryk på kedlerne. Måned efter måned er der blevet slået beskæftigelsesrekord, og beskæftigelsen i Danmark er nu oppe på næsten 3 millioner.

Christian Kettel Thomsen mener dog, at effekten vil begynde at vise sig i de kommende måneder.

– Det er først her, at virksomhederne og forbrugerne for alvor mærker de højere renter. Og det vil også komme til at sætte sig i økonomien. Ikke i form af en stor nedtur, men vi skal igennem lidt hardship med lidt lavere beskæftigelse og en langsom fremgang i produktionen. Det vil dog være fra et meget højt niveau, siger Christian Kettel Thomsen og tilføjer:

– Men det er den pris, som vi må betale for at få inflationen bragt ned.

Tre år med for høj inflation

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor lang tid der går, før inflationen er bragt ned igen. Christian Kettel Thomsen mener godt, at det kan tage nogen tid, før vi er i smult vande igen – og det er vel at mærke, hvis inflationsforventningerne forbliver forankrede.

– Vores forventning er, at inflationen falder til omkring 4 procent i år, og så falder den lidt mere i 2024, og i 2025 er vi nede i omegnen af 3 procent, siger nationalbankdirektøren.

Så længe inflationen er høj, og der ikke er tegn på vedvarende fald, må centralbankerne forventes at holde renterne oppe, mener Christian Kettel Thomsen.

På længere sigt kan tingene dog godt ændre sig. Direktøren hæfter sig ved, at en række basale forhold stadig er de samme, som de var, før inflationen satte ind.

Her tænker han især på den demografiske udvikling, der gør, at udsigten til flere ældre betyder, at der også spares massivt op, hvilket igen er med til at presse renterne ned på den lange bane. Omvendt trækker det op for renterne på længere sigt, at der i de kommende år vil blive investeret massivt i den grønne omstilling, og at der vil blive investeret mange milliarder i forsvaret.

Svært at spå om fremtiden

Bundlinjen for kronens vogter er, at der på lidt længere sigt er stor usikkerhed om inflationsudvikling og dermed også om renterne.

– Jeg tror, at der er behov for at være ret forsigtig her. Nogle af verdens mest berømte og velrespekterede økonomer strides om netop det spørgsmål, og det siger mig, at der er ret stor usikkerhed, siger Christian Kettel Thomsen med reference til diskussionen mellem den franske økonom Olivier Blanchard – der mener, at de lave eller ligefrem negative renter vender retur – og den amerikanske økonom Larry Summers, der ser en inflation på omkring 5 procent bide sig fast.

Og så er vi tilbage til spørgsmålet til dine og mine forventninger til prisudvikling.

– Bliver inflationsforventningerne ved med at være forankret i det gamle regime, hvilket vil sige en tro på, at inflationen kommer tilbage på omkring de to procent, så er der gode chancer for, at den rent faktisk også gør det inden for en overskuelig periode. Men mister inflationsforventningerne jordforbindelsen, så er det, at vi står i mere langsigtede problemer, siger nationalbankdirektøren.

Læs også: Blød landning i dansk økonomi - krisestemning på retur