Kapitalbehovet er blevet betydeligt større for bilforhandlerne, der udover lagerbeholdning også skal øge investeringerne i ladestandere, nye digitale værktøjer både i salget og på værkstedet og standarder for udstillingslokaler.

Foto: Colourbox
11.05.23 DIB Nyheder

Hver sjette bilforhandler er lukket på seks år

Stort behov for øget økonomi til grøn omstilling og digitalisering kalder på konsolidering, og tendensen vil fortsætte de kommende år, viser nye tal fra Bilbranchen

Det kan godt være du stadig har en Peugeot- eller en VW-forhandler henne på hjørnet, men ejeren kan sagtens være en anden end for fem år siden.

Mange udsalgssteder er nemlig blevet overtaget af andre forhandlere, og det har betydet, at antallet af forhandlere er faldet markant. Det viser tal, som er indsamlet af Bilbranchen i Dansk Industri (DI).

- Der er en tydelig tendens til konsolidering i branchen. Kapitalbehovet er blevet betydeligt større for forhandlerne, der udover lagerbeholdning også skal øge investeringerne i ladestandere, nye digitale værktøjer både i salget og på værkstedet og standarder for udstillingslokaler. For en del har det givet anledning til at søge sammen for at stå robuste over for fremtiden, siger Thomas Møller Sørensen, branchedirektør i Bilbranchen.

Konsolidering fortsætter

Tendensen kommer til at fortsætte i de kommende år. Tal fra Bilbranchen viser, at halvdelen af medlemmerne går med overvejelser om yderligere konsolidering.

- Det stopper ikke her. Det vil helt sikkert fortsætte nogle år endnu, til branchen og markedet ”sætter sig”.

Læs også: Bilimportører tjener 20 gange mere end forhandlere af nye biler

Thomas Møller Sørensen

Thomas Møller Sørensen

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3383
  • Mobil +45 2684 3014
  • E-mail tms@di.dk

Relateret indhold