Finansminister Nicolai Wammen (S) har præsenteret det såkaldte ”konvergensprogram”, der indeholder en fremskrivning af dansk økonomi. Det viser en mere positiv udvikling i de offentlige finanser end i sidste vurdering, og derfor bliver det finanspolitiske råderum frem mod 2030 opjusteret med 16 mia. kroner.

De 6 mia. kroner kommer fra afskaffelsen af store bededag og som konsekvens af, at den tidligere regerings vinterhjælpspakke var overfinansieret.

I Dansk industri (DI) peger man på, at det ekstra råderum - de cirka 10 milliarder kroner udover de 6 - er udløst af en kombination af særligt to faktorer: Tidligere politiske beslutninger om at øge arbejdsudbuddet og i lige så høj grad dansk erhvervslivs fokus på Danmark. 

 - Dansk økonomi høster nu frugterne af et bomstærkt dansk erhvervsliv. Danske virksomheder satser nemlig på Danmark, vinder ordrer og skaber nye job. De sidste 10-15 år er der hvert år kommet knap 30.000 ekstra medarbejdere i de private virksomheder i gennemsnit. De har drevet samfundet fremad og skabt nye løsninger, som kommer os alle til gode, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

Han fortsætter:

- Derfor skal vi også fremadrettet sikre, at der er arbejdskraft nok i Danmark. Økonomien er bedre, men der er forsat en mangel på hænder, der kalder på reformer af vores samfund.

Læs også: DI: Vigtigt af flere udsatte kommer i job

Råderum er skabt af erhvervslivet 

Direktøren peger på, at dansk erhvervsliv det seneste år har overrasket alle og fået endnu flere med i arbejdsfællesskabet trods historisk usikre tider med krig i Europa, meget høj inflation og galoperende renter. Der er blevet tiltrukket flere internationale medarbejdere og flere ældre medarbejdere er blevet fastholdt i arbejde frem for at gå på efterløn.

- Flere i arbejde og færre på efterløn betyder flere skatteindtægter og færre offentlige udgifter og dermed et større råderum, som er skabt af erhvervslivet. Det betyder, at politikerne har fået flere penge til at lave politik for. Skal vi fortsætte den fremgang, skal vi også være sikre på, at erhvervslivet har rammerne til at fortsætte udviklingen, lyder analysen fra Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: DI om erhvervstillid: Fremtiden tegner mere lys

Danmark risikerer at blive hægtet af

Han mener, at fremtidig fremgang og udvikling i dansk erhvervsliv er udfordret af den benhårde globale konkurrence, der det seneste år er spidset til bl.a. med USA’s klimapakke, Inflation Reduction Act (IRA). Dertil kommer stor geopolitisk usikkerhed, hvor lande konkurrer hårdt om medarbejdere, teknologier og vækst samtidig med, at mange virksomheders forsyningskæder omlægges.

- Hele Europa kan risikere at blive hægtet af den grønne og digitale udvikling, hvis vi ikke nidkært holder øje med vores konkurrencekraft. Amerikanerne giver deres egne grønne virksomheder skatterabatter og tilskud, i Tyskland får de energitunge virksomheder statsstøtte i milliardklassen, og kineserne står på spring i hele verden. Hvis vi skal stå stærkt også i fremtiden, er vi nødt til hele tiden at vurdere dansk konkurrencekraft og hurtigt være i stand til at fjerne barrierer, der bremser virksomhedernes muligheder. Herunder også skatter og afgifter, siger Lars Sandahl Sørensen.

Som eksempel fremhæver han favorable vilkår for forskning og udvikling, som er blevet helt almindeligt i de lande, Danmark konkurrerer med. Det problem er til at løse her og nu med eksempelvis et permanent FoU-fradrag på 130 pct., som regeringen også tidligere har lovet, mener direktøren.

- En stærk konkurrencekraft er afgørende for dansk økonomi. Og vi har brug for et stærkt erhvervsliv og en stærk økonomi for at gennemføre den grønne omstilling, betale de stigende forsvarsudgifter og for at udvikle vores samfund. Det er ikke bare i erhvervslivets, men i hele Danmarks interesse, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: Andreas Mogensens rumrejse skal øge interesse for naturvidenskab